Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00560

Story DS_04_0_00560

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00560

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Silkeborg
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 plet 1 stryge 1 putte 1 forstå 1 put 1 druk 1 lig 1 grim 1 sæk 1 kjøkken 1 vask 1 værelse 1 fjerde 1 åbenbare 1 herregud 1 slot 1 fordærv 1 baghjul 1 landsdommer 1 tjener 3 sej 1 eg 1 udenlands 1 hoff 1
Text of Danish publication	560. Landsdommer Hoffvk Silkeborg var sådan et grimt men- neske. Hans tjener havde set noget med ham, som ikke måtte blive åbenbaret, og så kalder han ham ind og slår ham så næsteu ihjel. Tjeneren bliver så puttet i en sæk, og så bliver der én kjöbt til at putte ham i Remstrup å. På vejen bad han for sit liv og lovede, at han skulde römme udenlands og aldrig komme der mere. Men den anden vilde ikke lade ham rende, og så blev han druk- net. Den tjener var fra Sejs, og nogle dage efter kom hans fader ad vejen og vilde gå til Silkeborg. Da er liget flydt i land. Så går faderen hen og siger: »Men, Herregud, sig mig da, hvem har gjort det?« Så begyndte ligets mund at gimre, ligesom det vilde tale, men fik jo ikke noget sagt. I det værelse, hvor han blev slået fordærvet, er der blod- pletter, som de ikke kan få af. Det fandtes i den östre tårnbyg- ning, hvor der endnu er kjøkken. Men nu er det jo blevet lavet om så tit, så det er ikke godt at vide, hvor værelset var. Man kunde nok få pletterne af ved at vaske, men de kom igjen. Den her Hoff kunde så ikke få ro i graven. Han gik med hovedet under armen der nede omkring i slottet. Så måtte de jo til at have ham manet. De var ved flere, som ikke turde tage sig det på. Endelig kom de til præsten i Gjödvad. Han forstod hans sager. Der går en vej op langs med haven, og op til en höj, som kaldes Rosenhöjen. Midt imellem höjen og haven holdt præsten og siger til karlen, at han skal stå af og lægge det ene baghjul i vognen. Så snakkede han ved med gjenfærdet og sagde til ham, at nu skulde han være fjerde hjul. Nu kjører de sådan med ham som hjul op til den gamle eg en god fjerdingvej derfra, og det gik strygende. Vejen gik jo den gang i bugter ud og ind og ikke som nu. Der blev landsdommeren så manet. Sören Hansen, Hårup.
Map