Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00601

Story DS_04_0_00601

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00601

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Volstrup
Keywords associated with this story	hedde 1 herregård 1 stoppe 1 kjole 1 sand 1 nævne 1 lind 2 trug 1 sælge 3 fad 2 gjemme 1 bytte 2 kant 1 tojet 1 forretning 1 kugle 1 skam 1 metal 1 pjalt 2 regne 1 efterhånden 1 auktion 1 kræmmer 3 strande 1 vederlag 1 dølgsmål 1 udenlands 1 guldsmed 1
Text of Danish publication	601. Der var strandet en døbefont af guld, som var bestemt til Rusland. Den blev så solgt ved auktion ved havet for ingen ting, og de folk, der kjöbte den, brugte den til andetrug. Så kom Christen Linde, der gik omkring som kræmmer, ind i det sted og vilde sælge töj. Konen vilde nok have sirts til en kjole, men hun havde ingen penge. Ja, han kunde også godt tage andre ting. Måske han også kunde bruge metal, og de kunde bytte, for hun havde dether pjalt andetrug, og hun kunde godt bruge et af træ. Så gav han hende 18 alen sirts for det. Han forlangede vel noget i bytte, men han tykte jo også, det var en skam, hun ikke fik tojet. Så mener de, han gik hen og grov fadet ned i Ferring sande, men tog en kant af det med en mejsel og gik til en guldsmed med. Han sagde, at det var guld. Så fik kræmmeren sig en jærnkasse at gjemme truget i og havde det der i dølgsmål, indtil han fik det stöbt i kugler. Dem rejste han udenlands med og fik dem der gjort i penge. Det skulde jo hedde sig, at han der ude havde gjort sådan en god forretning, for da han kom hjem, kjöbte han sig efterhånden syv herregårde, hvoraf jeg kan nævne: Volstrup, Rammegård, Kjærgårdsholm, Krogsdal. Siden gav han dog Fa- milien mere vederlag for fadet. Han fik hans kone fra Krogsdal. Imens han gik med pjalter, kom han der en gang og fik datteren at se. Han tykte, det var den kjönneste jomfru, han havde set. Faderen var meget fattig, og til sidst skulde gården sælges. Men nu kom Christen Linde og vilde have logi. Han siger da til manden, om han skal ikke hjælpe ham. Ja, den hjælp regnede han ikke, der skulde mere til, end hvad sådan en kræmmer kunde give. Men da nu gården skulde sælges, stoppede han det hele, og så fik han datteren. Mariane Jensdatter, Hjerm.
Map