Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00622

Story DS_04_0_00622

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00622

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvilsbjærggård
Keywords associated with this story	dreng 1 fornærme 1 herfra 1 træffe 1 hjord 1 forskrække 1 binde 1 ilav 1 bide 1 fad 1 hale 1 øre 1 nærme 1 hund 1 fly 1 bøsse 1 skud 1 stakkel 1 fange 1 kræ 1 leje 1 grinnet 1 sølvknap 2 undtage 1 hælde 1 uro 1 mil 1 mælk 1 våben 1 bilde 1 munk 2 gjenganger 1 hjærte 2 hundehvalp 1 vognport 1 mejeri 1
Text of Danish publication	622. Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gavers- lund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dag- leje på gården. Han havde to sönner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og sagde til dem: »Slap 1 nu der, I hundehvalpe.« Det blev drengene jo for- nærmede over, og en del år efter så kom de i tjeneste. Lav de så kommer hjem fia det, kemmer de i tanker om, at de vil have ham slået ihjel. Men nu havde de hørt, at ingen skud eller våben kunde bide på ham, undtagen man skød med en sølvknap. Så var det lille-juleaften, da træffede de ham lige uden for gården, og da havde den ene en sølvknap i sin bøsse. Han skød, og Munk blev liggende på stedet. Den gang de så fik ham begravet, og de kjørte hjem ad fra Gaverslund kirke, fik de at se, at han sad oppe i et træ og grinnede ad dem, men han havde intet hoved, og de blev jo så meget forskrækkede, at de vidste aldrig, hvad de skulde gjøre. Så vilde de have præsten til at mane ham ned, men det sagde han, han kunde ikke. Det var nu om vinteren, det skete, og om sommeren efter, når hjorderne kom ud og vilde flytte kræet, da kunde de stå bundne ved halerne, eller også var de blevne hængt op i et træ. Så skar gjengangeren øret af deu ene af røgterne en gang, og det sendte han med ham hjem til ejeren af gården. Men den stakkels rögter turde ikke gå hjem og fly ham det, han var jo ræd, herren skulde blive fornærmet, og så løb han sin vej, og man hørte aldrig fra ham siden. Den gamle præst han gik hen og døde, og så fik de en ny; han bildte sig ind, at han kunde mane. Så skulde han til at prøve det, og det blev gjort inde i en skov, som kaldes Munkébjærg. Han manede ham ned to gange, men det hjalp ikke noget, han spögte lige galt Den tredje gang sagde de dog, han fangede ham, og så tog han hjærtet ud af ham og manede det andet ned. Hjærtet beholdt han, og så længe den præst var levende, da var alting stille der, men det første han var død, blev der sådant et spektakel i gård og kræhus, te alt var i uro. Vogn- ene løb selv ud af vognporten, og køerne slog sig løse og hundene med, fadene med mælken i blev væltede om nede i mejeriet osv. Vinding höjskole.
Map