Story DS_04_0_00623

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00623
Collection information
Associated informants and places	Informant: Mads Jepsen Collection place: Bredstrup ved Fredericia
Story contents
Places mentioned in this story	Hvilsbjærggård
Keywords associated with this story	skov 2 gammel 1 tilfælde 1 soldat 2 hilse 1 kvæg 1 springe 1 indtræffe 1 husmand 1 bonde 1 fad 1 hale 1 knippe 1 omtale 1 true 1 føre 1 herre 1 måle 1 skod 1 strænge 1 holde 1 datter 1 uheld 1 hænge 1 svinge 1 glemme 1 leje 1 gjærd 1 sag 1 fin 1 spise 1 årig 2 spøge 1 hælde 1 ulykke 1 kjæreste 1 måde 1 dygtighed 1 små 1 mælk 1 gjærde 1 dræbe 1 slot 1 tid 1 vinke 1 vanvittig 1 munk 5 herover 1 forløb 1 silke 1 regjer 1 forelske 1 forbitre 1 hundehvalp 1 sulten 1 afsides 1 drab 1 liv 1 grøn 1 dødelig 1 hanefjed 1 hollandsk 1 udenlands 1
Text of Danish publication	623. En herreraand Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden for- trædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende flöjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin kjæreste tro. Herre- manden truede nu med, at kjæresten skulde lide al landsens ulykker. Da herremanden ikke på nogen optænkelig måde kunde forføre pigen, lod han karlen springe soldat. Meget led karlen jo vist nok, og han blev sendt i hollandsk tjeneste sammen med en hel del andre soldater, der var lejede af Hollænderne. Der svang han sig ved sin dygtighed op til befalingsmand. Pigen holdt ud i mange år, men til sidst lod herremanden hende føre op til slottet, hvor hun blev gjort vanvittig af eu dvaledrik, og sådan blev hun herre- mandens frille. Efter længere tids forløb kom karlen tilbage for at se. hvordan sagerne stod. Forbitret herover skød han herre- manden. Nogle siger, at han skod også hende, men andre, at han tog hende med sig udenlands igjen. Herremanden blev begravet på bakken, der nu kaldes Munkébjærg, og snart fik de omboende bønder at fole, at der var kommet strænge herrer til at regjere om natten i skoven. Deres kvæg fandt de dræbte på den omtalte bakke. Ja, en dag fandt de fire okser med omvredue haler hængende i ét knippe i et træ. Så lod de drage et gjærde rundt om bakken, og fik ham manet til den plet, der altid senere kaldtes Munkebo. Min 79-årige bedstefader har fortalt dette sagn, da jeg var en 10—12 år. Præsten fik ham ikke manet rigtig godt til stedet; hvert år målte han gå ei hanefjed frem ud over gjærdet, og når et vist tilfælde indtraf, som bedstefader ikke kunde huske, var Munk fri og måtte spøge, hvor han vilde. Hans drab fortælles også på en anden måde. Han havde en husmand, der boede tæt ved gården, og da han sad småt ved det, måtte både han og kone gå på arbejde, imens deres tre små börn var ene hjemme. Den ældste af dem var en dreng på en 5 år. Moderen satte hver morgen noget til dem at spise, og når de blev sultne, satte de sig alle tre hen og fik sig lidt til livs. Som de tre små sådan en dag sidder, kommer Munk ind, og da han ser det, tog han fadet og hældte mælken ud i et hul på gulvet. »Spis nu der, I hundehvalpe I« sagde han. Den 5-årige dreng glemte ikke dette. Han kom senere i fremmed krigstjeneste og blev kyraserofficer. Han vendte kun én gang tilbage til sit land, men denne blev skjæbnesvanger for Munk. Han bad om at tale med denne og blev holdende til hest uden for gården. Munk kom ud og hilste på den fine herre, der vinkede ham hen til et afsides sted, hvor han skød ham. Man hørte aldrig noget til karlen senere. Efter min bedstefader. Mads Jepsen.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers