Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00643

Story DS_04_0_00643

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00643

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nebbegård
Keywords associated with this story	engel 1 rokke 1 råbe 1 jage 5 gruelig 1 høre 1 sol 1 host 1 midnatstid 1 fare 1 skilling 1 frelse 1 vold 1 tydelig 1 hund 1 prøve 1 hård 1 fjende 1 nytte 1 vugge 1 svar 1 råde 2 midnatstide 1 bondegård 1 huske 1 sværd 1 gods 1 ulykke 1 kjør 1 brole 1 yderst 1 pæl 2 hellig 1 kalk 1 knage 1 hvedebrød 1 syvende 1 altertavle 1 befordring 1 tude 1 trappe 1 tøjre 1 brage 1
Text of Danish publication	643. Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk. Bønderne samlede sig en gang omkring ham, da han var kommen til kirke, og bad ham om ikke at jage i hostens tid, ti det havde kongen ikke gjort, da han ejede godset. »Ja den gang rådede kongen, nu råder jeg.« Men da man så siden klagede til kongen, tog han så mange bøndergårde fra ham, at han ikke kunde jage mere i host- ens tid. Dog gjorde han ulykker nok endda. Da han lå på sin dødsseng, sagde hans kone til ham, om han huskede det lille barn på Bornholm, han havde jaget sit sværd igjennem, da det lå i vuggen. »Ja, men det var jo dog vor fjende.« Efter hans død blev der endda ingen fred for ham, ti han spögte så svært, og ingen præst kunde mane ham, indtil hans egen sön, der også var præst, kom i lag med ham, men han lod ham høre, at han havde stjålet. »Ja, men det var et hvedebrød i den yderste nød, og her har du skillingen derfor.« Nu måtte hau givo sig, og blev så manet under den gamle pæl, der nu står i Kodam- men. Hvert syvende år måtte han komme op i midnatsstunden, og kunde han så nå den hellige grav, för sol stod op, var han frelst. Mange har prøvet at rokke ved pælen ved midnatstid, men lige så vist skyndt sig derfra igjen, da det lød: »Jeg op, du ned, jeg op, du ned!« Når han stod op ved midnatstide, har man hørt en gruelig knagen og bragen hele gården og skoven over ti gården lå den gang inde i skoven, og man ser endnu tydelige spor af volde og grave, kalk og sten der hundene tudede, og køerne brolede, luften var som ild, og en lyd hørtes råbe: »Grav, grav 1« som mange mennesker kan bevidne at have hørt. En gang var min fader kommen for tidlig op at flytte hestene om morgenen, og de stod tøjrede ved skovkanten. Da kom han imod ham, kjør- ende med et par sorte heste, så ilden fløj af halsen på dem. »God- morgen I« sagde fader af bare overraskelse. »Gædmæ'« syntes han, der blev svaret. Man har også set den samme befordring med fire for komme farende ned foran trappen, hvorpå flere sortklædte mænd kom ned og tog imod den. Det nyttede ham altså intet, at han gav altertavlen med de mange udskårne engle til Gårslev kirke. Jörg. Hansen.
Map