Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00699

Story DS_04_0_00699

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00699

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rødkilde
Keywords associated with this story	vågen 1 være 1 dige 1 samtale 2 bonde 4 meldmad 1 fy 1 toft 1 ond 1 hård 1 familie 1 larm 2 slide 1 voldsom 1 hellere 1 ane 1 lænke 2 ende 1 såmænd 1 hin 1 herremand 2 vending 1 urolig 1 gjenganger 1 bebrejde 1 gjø 1 ordre 1 indeslutte 1 hårdhed 1 afstå 1 velkommen 1 godsejer 1
Text of Danish publication	699. Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herre- mandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til at lade godsejeren få den. Da han ikke vilde afstå den, fik han ordre til straks at flytte ud på sin jord, og nu plöjede karlene fra Rød- kilde lige tæt ind til Thomas's fodstykke. Han gav da efter og blev udflytter, men dette satte ham meget tilbage, så han rent for- armedes. En dag kom herremanden ud i marken, just da Thomas sad og spiste sin meldmad. Der udspandt sig en samtale imellem dem, og bonden bebrejdede herremanden hans hårdhed og endte med at sige: »Hvor tror I, at I vil vågne en gang, når I dør?« »Det skal jeg såmænd komme og fortælle dig, Thomas,« svarede herremanden. »Ja, vær så god, I skal være velkommen,« sagde Thomas. Kort efter dode herremanden, og bonden blev nu noget urolig over den vending, samtalen hin dag havde taget. Det gik dog godt, indtil den tredje nat efter herremandens begravelse ; da blev der en voldsom stöj og larm i gården hos Thomas. Det lød, som om den ene vogn efter den anden kjørte derind, medens hunden gjøede af fuld hals og sled i sin lænke. Til sidst blev alt stille, og manden gik ud, da han nok anede, det var den døde herremand, og han vilde hellere møde ham, end have en gjenganger ind i huset. Han gik uforfærdet hen til herremandens vogn, og talte hviskende med ham. Da han atter kom ind, spurgte hans kone: »Hvordan har han det så?« »Det er hårdt for ham,« var alt, hvad Thomas vilde sige. Larmen af de bortkjorende vogne døde efter hånden hen, og familien gik igjen til ro. Gårdhunden fandt man næste morgen død i sin lænke, og den för så muntre og frej- dige Thomas blev fra den dag et hængehoved, indesluttet og sær. Medd. af Anton Andersen.
Map