Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00717

Story DS_04_0_00717

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00717

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Drenderup Fovslet-gård
Keywords associated with this story	styrte 2 herregård 1 historie 2 dag 1 land 1 kjære 1 eje 1 lide 2 ussel 1 silde 1 betydelig 1 bringe 1 vågne 1 sko 1 nærliggende 1 forsigtig 1 ed 2 arm 1 rygte 2 bund 1 mærke 1 vove 1 sorg 1 svinge 1 minde 1 svend 1 varm 1 rå 1 sød 1 spot 1 sagtens 1 krop 1 hastig 1 hævne 1 indfald 1 skræk 1 gods 1 advare 1 vrede 1 værst 1 hest 1 sværge 4 herom 1 kjæreste 1 mangen 1 jorde 1 befale 1 mø 1 ugudelig 1 vise 3 indmure 1 tid 1 bejle 1 vente 1 slutning 1 ved 1 blik 1 forsæt 1 agter 1 karm 3 sur 1 nat 1 mord 1 falsk 1 gråd 1 deriblandt 1 adelig 1 herresæde 1 bejler 1 uorden 1 fornøjelse 1 fovsel 2
Text of Danish publication	717. Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik de det indfald at gå til kirke. Hr. Adelbrandts blik faldt på en adelig dame fra et nærliggende gods, Fovslet gård. Han gjorde sine lavsbrödre op- mærksomme på hende og svor, at hun skulde blive hans. Han red også samme dag til Fovslet og bejlede, men fik med spot og afsky nej. Det hedder herom i visen: »Min fader han haver så liden en hund, den er Hr. Adelbrandt så lig om hans mund. Jeg agter ej mere Hr. Adelbrandts tro end min faders de to gamle sko.« Men Hr. Adelbrandt svor i vrede, at de ord skulde blive hævnede, om hans hoved så aldrig skulde finde ro og fred i sin grav, og red så bort. I 7 år vovede Lantolilje sig ikke fra sit hjem, da hun vidste, at hun kunde vente sig det værste af den forsmåede bejler. Ved enden af det 7de år gik rygtet, at Hr. Adelbrandt var rejst uden- lands, og få dage efter meldtes der, at han var død. Lantolilje blev indtrængende advaret om at være forsigtig og ikke tro rygtet. Men hun blev ved sit forsæt at ville til kirke, som hun ikke havde været i 7 år. Det hedder i visen: Hun kaldte på kjøresvenden sin: »I spænde nu hastig for karmen min.« »Lantolilje, Lantolilje, betænker eder om, ti det var vist falsk bud, som fra Hr. Adelbrandt kom.« »Ja det må være sur, og det må være sød, i dag vil jeg til kirke, levend' eller død.« Som de kjørte og var komne ind i en skov, så de en liden bund komme dem i møde. Hun befalede nu kjøresvenden hastelig at svinge karmen, dog, det var for silde. Firspandet kom i uorden på den knudrede skovvej; hr. Adelbrandt styrtede frem med sine svende, rev hende ud af karmen og foer bort med sit rov. Hendes lange hovedhår blev så flettet i hestens hale, og han slæbte hende på denne måde til sit hjem. Som hans moder så det rædsomme syn, styrtede hun til jorden. Det hedder i visen: »Og hør, kjære moder, gjör stueu godt varm, ti i nat vil jeg sove i min kjærestes arm.« I nattens ensomhed vågnede Hr. Adelbrandts bedre følelser, og han gjorde ende på sit usle liv. Den anden dags morgen den så så megen gråd, da lå der tre lig udi Hr. Adelbrandts gård, den ene var Hr. Adelbrandt, den anden var hans mø, den tredje hans kjær' moder, som af sorgen var død. Indtil for få år tilbage har opfyldelsen af eden, Hr. Adelbrandt svor, været til stor skræk på Drenderup gård. Fra den dag mordet skete, havde ingen ro på gården om natten. Han mindedes så, hvad han havde svoret, og har vel så sagtens gravet hovedet op og bragt det op på gården ingen véd imidlertid, hvordan det var kommet der men ro blev der på gården, så længe hovedet var oven jorde. Flere gange forsögte man at grave det ned, men så var den gamle historie der igjen. For en 15 år siden blev ho- vedet indmuret oppe pa loftet, hvor det enduu sidder. Der mærk- es nu heller intet foruroligende på gården. Hans J. Andersen. Jeg har hørt denne historie af min moder Ane Marie, b>dt Ibsen, fra Stepping ved Haderslev, og hun har hørt den af gamle folk der i egnen fra forrige århundredes slutning.
Map