Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00718

Story DS_04_0_00718

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00718

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Drenderup Fovslet-gård
Keywords associated with this story	bygning 2 gård 1 gå 1 dårlig 1 gifte 1 modtage 1 betaling 1 smuk 2 hvile 1 hugge 1 ansigt 1 mangle 1 midtvej 1 holde 1 råde 1 begrave 1 jomfru 1 åbne 1 ruin 1 beslutte 1 hævne 1 taphul 1 anlægge 1 rase 1 sværge 1 hellere 1 bondekarl 1 ledes 1 opføre 1 forbavselse 1 gudstjeneste 1 røve 1 slot 2 akkord 1 kysse 1 afdød 1 skjule 1 herover 1 udlevere 1 grav 1 ridder 2 bygmester 2 nagle 3 fordums 1 dømme 1 fovsel 3
Text of Danish publication	718. For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byg- gedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den beting- else, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde hau ingen betaling have. Så stjal ridderen en nagle af et sparretræ i det ene hjørne, og bygmesteren fik altså ingen penge. Siden den tid kan der intet tag holdes på det hjørne, og ingen nagle blive siddende i hullet. Siden rådede hans moder ham til at fri til den unge smukke jomfru Lantemille, som ejede slottet Drenderup, en mil fra Fovslet. Men hun svarede, at hun hellere vilde omfavne hendes afdøde fadeis store jagthund og kysse dens poter eller gifte sig med den fattigste bondekarl end med ham. Herover blev ban så rasende, at han svor at hævne sig. Men Drenderup var en fast borg med grave om, og jomfruen levede stille der, så han ikke kunde få lejlighed til at røve hende. Så lod han udsprede, at han var rejst til udlandet, og imens holdt han sig skjult. Da flere år var gåede, uden at hun havde hørt om ham, blev hun syg og besluttede en søndag at overvære gudstjenesten i Ødis kirke, som lå midtvejs mellem slottene. Det fik han at vide, og så bandt han hendes hår til sin gangers hale og red så hjem. Da de kom til gården, var hun død, og hans gamle moder, som stod i døren, faldt også død om. Ridderen lagde nu hendes lig i en kiste og tilnaglede den. Imidlertid anlagde bønderne fra Drenderup sag imod ridderen, fordi han ikke vilde udlevere Laute- milles lig, og det blev han da dømt til. Da nu bønderne havde modtaget kisten og var komne hjem til slottet, vilde de endnu en gang se deres unge smukke jomfrues ansigt og åbnede kisten, men så til deres store forbavselse, at hendes hoved manglede. Liget blev nu uden hoved begravet på Drenderup, men den næste morgen fandtes hovedet også på Drenderup, og hvor ofte man end begravede det, var det den næste dag kommen til stede igjen. Så- ledes findes Lantemilles hoved endnu den dag i dag på gården. På Fovslet findes endnu den store lade med taphullet i det ene hjørne, omgivne af dårlige bygninger, og om ridder Adelborg fortælles, at han en skjön morgen fandtes hængt i det sparretræ, hvor bolten fattedes. Af Drenderup er kun ruiner og gravene til- bage og omgivne af mådelige bygninger, og så længe Lantemilles hoved ikke finder hvile i jorden, vil gårdene ikke komme i deres fordums vælde. P. Carstensen.
Map