Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00733

Story DS_04_0_00733

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00733

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjølbygård Vesløsgård
Keywords associated with this story	dyr 1 herregård 2 forsvinde 1 du 1 nævne 1 høre 1 hjemad 1 tie 1 kirke 1 betale 2 vædde 1 sko 1 jord 1 pæn 1 kjedel 2 råb 1 søe 2 vække 1 ty 1 vinde 1 birk 1 gryde 1 danne 1 steg 1 rede 1 buk 1 sværge 1 ligeledes 1 bøg 1 va 1 foruden 1 frygte 2 vie 1 vente 1 pil 1 pande 1 kap 1 lukt 1 anse 1 respekt 1 kneb 1 natteleje 1 eg 1 pagt 1 besiddelse 1 bun 1 klirre 1 kapel 1 almue 1 landgilde 1 lens 1 bomme 1
Text of Danish publication	733. Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølby- gård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til herregården. Ved at tage jord fra sin mark og lægge i sine sko svor hun, stå- ende på Trædejord, højt og dyrt på, at huu stod på egen jord ; der- ved kom hun i besiddelse af den omstridte jord, der danner en unaturlig udvækst på herregårdens jorder. En ruand skulde betale landgilde til hende og mödte også, men uden penge; bun afviste ham dog ikke, men lod ham endog få natteleje. I det kammer, hvor han lå, så han om natten en stor sort huud med gloende öjne komme ind; den gav sig til at kaste op i en stor gryde eller kjedel, der stod i et hjörne, og var dermed forsvunden. Det klirrede i kjedelen, da hunden kastede op, og om morgenen, da manden stod op og så i den, blev han vaer, at der lå penge i den; glad tog han så mange, som han havde brug for, og betalte dermed fruen. Hun spurgte, hvor han havde fået de penge fra, og han måtte da fortælle det hele. Dertil sagde hun, at når han vilde tie, skulde landgildet for denne gang ansees for betalt. Hun kunde nemlig kjende pengene, ti hunden skulde være den Slemme, der hver nat kom med penge til hende. Intet uuder derfor, at almuen har en vis respekt for hende, da den således troede, at hun stod i pagt med den Onde. Hun frygtede for døden og skulde en gang have sagt, at det var ingen sag at få Kjølbygård til at stå på guldsöjler, når bare det ikke var den slemme død. Mange trætter skulde hun have haft med Panden. En gang kjørte de om kap, hun over og han under jorden; det kneb for hende, men hun kom dog på en eller anden måde først. Ligeledes væddede de om, hvem der let- test kunde nævne tre trænavne; han sagde: »Eg, bøg, birk!« huu sagde: »El, pil, vie!« og havde dermed vundet. Den død, hun så meget frygtede, skulde også være kommeu underlig. Hendes kusk skulde på det sidste flere gange kjøre hende til et bestemt sted og vente på bukken, til hun kom tilbage, men en gang, da han syn- tes, at det varede så længe, vilde han gå til vinduerne og se ind, men hvilket syn 1 inden for så han en, der redte Ane Søes hår med guldkam, så blodet drev ned ad hende. Nu steg kusken op og kjørte hjemad, og hun kom ikke med. Men toldbetjenten, der passede bommen ved den östre indkjörsel til Tisted, blev siden efter tit vækket med råb om at lukke op, og da han kom til vin- duet, så han Ane Søe kjørende med fire for lukt gjeunem den luk- kede indkjörsel. Lærer N. P. .lensen, Hassing.
Map