Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00744

Story DS_04_0_00744

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00744

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Langesø
Keywords associated with this story	historie 1 høre 1 tunge 1 tier 1 smedje 1 færd 1 begynde 1 rok 1 stemme 1 strænge 1 selskab 1 næppe 1 strø 2 beholde 1 spøge 1 tale 1 bog 1 styr 1 yderst 1 pæl 2 ramme 1 slem 1 arbejdsfolk 1 natlig 1 himmerig 1 hørfrø 2 len 1 vedel 1
Text of Danish publication	744. Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirke- gård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjörsel forbi sit hus ved nattetid. Han strøede derfor hørfrø på vejen uden for sit hus, ti så kunde hun ikke kjøre der over. Hun kunde så heller ikke komme over, men så blev der sådan en bryden og tumlen i huset, at der næppe var til at være, ti hun måtte så der igjennem. Så strøede manden ikke hørfrø tiere, ti det var da værre, når hun skulde igjennem huset, end som når hun kjørte forbi. Hun blev altså ved med sin natlige færd; men til sidst blev det dem for strængt på Langesø, ti hun holdt sådant et styr der på gården om natten, så hun var nær ved at sætte alt på den anden ende. Men så var der præsten Balslev i Hårslev, han var så klog, at han kunde mane. De fik da ham til at mane fru Ida. Han manede hende i Sorte- mose ved Langesø. Han havde sine bøger med, men da han tog den første og vilde begynde at læse, så slog hun den fra ham, lige så den næste, han tog, men den tredje måtte hun lade ham beholde. Der blev så rammet en pæl igjennem hende, og den sidder i mosen endnu. Dersom nogen kommer hen at røre ved den pæl og rokker med den, så høres en stemme nede fra, som siger: "Rok hårdt." Om fru Ida fortælles, at da talen i et selskab var om arbejds- folkene, og der var nogen, der ligesom tog lidt til orde for dem og sagde, at de var lige så godt mennesker som dem, så sagde fru Ida : "Om også hele gejstligheden tillader, at arbejdsfolkene kommer til Himmerig, så gjör jeg og min sön Jakob det ikke." Hans Hansen, Orridslev. Mere i Vedel Simonsens: «Kongeborgen Rugårds lens historie.> Også dette sagn, men i en yderst sammentrængt skikkelse. V. S. har, at det var en smedje i Rue, hun kjørte forbi, men min hjemmelsmand sagde spröjtehuset.
Map