Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00778

Story DS_04_0_00778

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00778

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nandrup
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 rig 3 aftenstid 1 samtale 1 hæl 1 forlade 1 sky 1 forår 1 tummel 1 ske 1 ovenpå 1 råb 1 vende 1 træt 1 bund 1 vandre 1 skred 1 frygtelig 1 bøsseskud 2 næppe 1 degn 2 bondegård 1 ynkelig 1 gje 1 forsøge 1 sætte 1 sile 1 frue 1 dobbelt 1 urolig 1 kappe 2 knald 2 sund 2 færge 2 syssel 1 ufødt 1 menne 1 bestan 1
Text of Danish publication	778. På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestan- dig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring i verden efter min død, og aldrig noget menneske, som er fodt af eu kvinde, kan mane mig.« Hun blev begravet i Sejerslev kirke, men ved nattetid kom en lukket vogn fra kirkegården op til Nandrup, og der på gården blev en frygtelig tummel. Det gik endog så vidt, at folk, der havde mod til at kalde på heude, kunde kalde hendes skik- kelse op af graven. En gang om-foråret kom nogle unge menne- sker af torvemosen en aften, og da de nu var trætte, stak de gjen- vej over kirkegården. Men da de kom udenfor kirkedören, råbte deu ene af pigerne: »Dersom du vil kappes med mig til Kristen Degns, fru Rigel så kom nu!« I samme öjeblik hørte de et fryg- teligt knald i kirken, og dören sprang op af sig selv. Derpå sagde de andre til pigen: »Løb nu, om du vil komme først.« Hun løb da, det bedste hun kunde, og da hun var kommen til mødestedet og vilde vende sig om, var vognen hende så nær, at hælen blev kjørt af hendes træsko. Kristen Degns var en bondegård, som lå et par bøsseskud fra kirken, men når man skulde følge vejen, havde man dobbelt så langt, og vognen skulde naturligvis med vejen. Der var mange, som forsøgte på at mane hende, men ingen kunde, selv de dygtigste præster. Så kom man til at tænke på, hvad hun havde sagt, og da der i de samme dage var en person bleven præst, som var skåreu ud af sin moders side, og som der- for kaldtes Jörgen UJødt, så opsögte man ham. Han var fra Vend- syssel og kom over ved Feggesund. Der bød han færgekarlene, at de ikke måtte forlade den side der ved Feggeklit, inden han kom igjen, og så snart de så ham, skulde færgen være færdig til at gå fra land. Derpå rejste han ved aftenstid op til kirken, og der begyndte eu samtale med gjenfærdet, men hun blev ham for mægt- ig. Til sidst blev de enige om at kappes til Feggesund, og den, der kom sidst, skulde sættes ned i sundet ved siden af fjorden. Fru Rige skulde kjøre under jorden, og han skulde ride ovenpå. Så tog de begge fra kirken på én gang, men Jörgen Ufødt kom først til sundet, og så snart han var i færgen, skred den også fra land. Næppe var de et bøsseskud ude fra land, för de hørte et stort knald ved landet, og sten og jord stod i vejret helt op til skyerne. Dernæst hørte de et ynkeligt råb, fordi hun var kommen for sil- dig, og nu måtte ned i siden af fjorden. På det sted er der endnu et hul, som aldrig noget menueske har kunnet nå bund i, og det kaldes Fruens hule. Nik. Chr.
Map