Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00802

Story DS_04_0_00802

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00802

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørrevold Søndervold
Keywords associated with this story	bygning 1 eng 1 hedde 1 klæde 1 dige 1 kold 1 følge 1 betydelig 1 rasle 1 støde 1 sølv 1 stolt 1 ligeså 1 vold 5 sydvestlig 1 møde 1 fod 1 mægtig 1 stemme 1 podebusk 1 forsvare 1 slægt 1 jomfru 1 bøs 1 solopgang 1 ruin 1 brede 1 stund 1 middagstid 1 gods 1 anlægge 1 tilhøre 1 skrin 1 and 1 dræbe 1 kamp 1 egn 1 tårn 1 tetid 1 pakke 1 himmerig 1 voldgrav 1 fiskepark 1 fiskedam 2 arrild 1 sva 1
Text of Danish publication	802. Osten for Arrild nede ved åen ligger ruiner af et slot på to holme med volde og grave. På den sydvestlige af holmene har der stået en stor og fast bygning, og vest derfor bar været et parkanlæg med store fiskedamme, som sees enduu. Disse kaldes endnu Movrits Podebuskes fiskedamme. Borgeu har heddet Arens borg og tilhørte Podebuskerne, som ejede betydeligt gods her i egn- en. Nu kalder man stedet Nörrevold. Omtrent en halv mil syd derfor har stået en anden borg, lige så med volde og grave, men der har kun været ön slotsplads inden for voldene. Der er ikke spor hverken af sten eller murværk, og det sted kaldes nu Søndervold. På Nörrevold boede en mægtig bene, men han var forfærdelig stolt og hoffærdig, og haus börn var lige så storagtige som han. Så en gang, da en fattig kone talte om at komme i Himmerig, sva- rede dötrene: »Det skal vor broder Per nok sörge for, at der kom- mer ingen af den slags, det tåler vi ikke«. Men manden på Søn- dervold var lige sådan storpralende, så han lod sig forstå med, at han vilde bygge et tårn så höjt, at herremandeu på Nörrevold ikke skulde se solen stå op. Derover kom det til tvist imellem herre- mændene, de udbød da hinanden til en kamp. Dagen blev be- stemt, og tiden blev sat til solopgang. Da skulde de med deres husfolk mødes i engene ved Roest - bro. Men i morgentågen gik de forbi hinanden. Følgen deraf blev, at da de fra Nörrevold kom til Søndervold, var der ingen til at forsvare dem, og lige så gik det på Søndervold, så begge borgene blev brændt den samme morgen- stund. På Nörrevold tog de to jomfruer alle deres guld- og sølv- sager og pakkede i et jæruskrin, og med det i hånden sprang de begge to ud i voldgraven, og man horer dem endnu der ved nat- tetid. Den ene siger: »Mine fødder er kolde«. Den anden svarer: »Mine ligeså«. Pengekisten kan man støde på med et ålejærn, og pengene rasler i skrinet, men op kan man ikke få det. Begge her- remænd mödtes ved middagstid og dræbte hinanden tillige med alle deres folk. Men Podebusk han går endnu på vejen fraNörre vold til Roest-bro, klædt i en let husdragt og med hovedet under armen. Folk kalder ham nu Bromanden, for det han træffes tit der ved broen. Der var et par karle, der lå på andetræk for en 50 år siden, og de så tydelig, at Bromanden kom, og da gik deres bøs- ser af uden videre; ænder fik de ingen af, og karlene løb deres vej. Gården Mundbjærg hørte under Arensborg tillige med Mand- bjærg skov, og ejeren på Arensborg ban lod Mundbjærg mark ind- hegne og kaste den store vold op, der går under navnet Mundr bjærg dige. Det var flere steder 5, 6 alen höjt og lige så bredt. På Morsvang boede der en frue af samme slægt, hun lod anlægge store fiskeparker, som sees endnu. J. V. Nissen, Ramten.
Map