Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00866

Story DS_04_0_00866

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00866

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Visborggård
Keywords associated with this story	tænde 1 trække 1 sæt 1 strække 1 snak 1 fjord 1 port 1 magt 1 nægte 1 silketråd 1 forlange 2 dække 1 jeres 1 hellig 1 slot 1 klippe 2 kap 1 sjov 1 boge 1 ulv 1 gjor 1 folkens 1 mane 1 navngive 1
Text of Danish publication	866. Mammesellen på Visborggård kom kjørende over Maria- ger fjord med 4 heste for. Ingen kunde være på gården for hende, og döreneflöj op, når hun kom. 1 det ene af tårnene kommer ingen endnu. Så blev der sendt bud til flere præster om at komme og mane hende. De fik spise ved et stort dækket bord, men Ais præst, der var hendes plejesön, satte sig ved et bitte bord for sig selv og forlangte blot et stykke smörrebrød og en spegesild. Han klippe- de en rød silketråd i stykker tre gange, og for hver gang sagde han, hvor hun nu var, og navngav pladserne. Da han klippede sidste gang, sagde han til de andre præster, der sad og lo og gjor- de sjov med ham: »Nu, bitte folkens, kan i nu noget, så tag til jeres boger, for nu er hun her.» De begyndte alligevel at se på hverandre, og det gav et sæt i dem, for de tænkte jo på, om der også var noget ved snakken. Så tændte han et lys og hængte over dören, og så kom hun. Hun slog alle bögerne fra de audre præst- er, og så vendte hun sig om til ham og sagde: »Havde du ikke været her, så skulde jeg have vist de andre noget andet. Men der har jeg nu takken, for det jeg har født dig op, Sorte Per. Da lys- et så hende, för hun så det, fik han magten og trækkede af med hende. Hun forlaugto så at blive manet ned ved duehuset. »Nej, det er for helligt et sted til dig, du skal manes ned imellem ulve og björne.« Han trak hende såben i björneporten, og der satte han hende ned. Der er to porte, men björneporten er lige for slottet, og den kaldes sådan, fordi der sidder to björne oppe på brandmur- en. Han havde forlangt, at de skulde have en hest sadlet op til ham, når han var færdig, og nu satte han af sted, alt det hesten kunde strække, hen til Søndergårde, et stykke sønden og vesten for. Huu havde forlangt at løbe om kap med ham, og det kunde han ikke nægte hende. Så skulde hun lobe under jorden, men han var endda nær kommen for sildig. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
Map