Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00988

Story DS_04_0_00988

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_00988

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skjødstrup
Keywords associated with this story	tå 1 bleg 1 gid 1 sikker 1 fuld 1 redde 1 ræde 1 putte 1 frelse 1 volde 1 efterår 1 hulle 1 bøsse 1 fange 1 nægte 1 saks 1 strå 1 skikke 1 stykke 1 dom 1 kast 1 anstalt 1 snakke 1 undre 1 skaffe 1 æble 2 led 1 vi 1 indeu 1 klippe 1 tilladelse 1 stiv 1 hende 1 lærred 1 himmerig 1 tyv 2 bekje 1 satan 1 sakke 1 sandelig 2 hagl 2
Text of Danish publication	988. Pastor Kattrup i Skjödstrup spurgte hans kone, om hend- es lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne, og fruen gik ind til Kattrup og fortalte det. Ja, han vidste det godt, »men du kun- de have sagt mig det første gang, da kunde jeg have skaffet dig det, men nu er der saks på det, og de er ude at klippe det i styk- ker, så kan jeg ikke vise det tilbage. Men i efteråret kommer tyv- en og vil stjæle æbler, så skal vi nok få ham fanget. Jeg véd, at han kommer og vil stjæle i den abild lige for havestuen, så skal Jokum, min sön, have bøssen ladet med hagl.» Tyven kom også, og han sögte abilden, som præsten sagde. Sönnen var oppe i have- stuen, og da den anden var kommen godt op og havde fået nogle æbler, skød Jokum hans ben fulde af hagl, så tæerne gik af ham. Ved det præsten kunde gjøre så mange kunster, vilde ung- dommen have hans karl til at ræde ham i kirken. Præsten gik op til kirken hver aften og satte sig i hans stol, og da han gik tilbage, stod karlen stivt for ham. "Er det folk, så svar, er det Satan, så sig!" Men karlen gav intet svar. Så tog præsten hans bog og kast- ede op og begyndte at læse. Nu mærkede karlen, han sak, og han var sukken over fodleddet, indeu han svarte. Da sagde præsten: "Nu kan jeg ikke redde dig, nu du er kommen over leddet. Havde du snakket för, kunde jeg have frelst dig". En gang sagde han til hans folk, at Lars Nielsen, der havde hængt sig, var vis på Himmerig,det var hans kone, der havde voldt det, det var han vis på. Så tog han to mænd med sig og gik til den døde, da han lå på strå, og gav ham tre spörgsmål. Han svarede godt nok på dem, og mændene undrede dem over det. Så gik han ind til konen og sagde: "Ja, gid dig og mig var så sikker på Him- merig som han, ban skal sandelig i viet jord." Det var jo skikken, at dem, der tog sig selv af dage, de skulde puttes ned i huller og anstalter. "Men det skal han sandelig ikke blive gjort ved." Så skrev præsten til Kjöbenhavn og fik tilladelse til, at liget måtte komme i kirkegården. Han gik hver eneste aften op på kirkegården og ind i kirk- en. Hans datter Kristiane fulgte med ham til kirken, men hun vilde ikke med derind. Han var meget hjælpeløs, og derfor fulgte hun ham også til kirken hver søndag. Margrete Jensdatter, Mejlby.
Map