Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00994

Story DS_04_0_00994

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_00994

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vilslev
Keywords associated with this story	nabo 1 eng 2 låne 1 modtage 1 nævne 1 læsse 2 overfor 1 læs 2 ret 1 dagning 1 udmærke 1 avlskarl 3 hård 1 vandre 1 vestlig 1 rejse 2 skifte 2 familie 1 forhindre 1 lyde 1 skynde 1 stumpe 1 århundrede 1 fortælle 1 indfinde 1 desuden 1 pålægge 1 færde 1 seng 1 befale 1 hø 4 aftenstund 1 skjule 1 forspændt 1 herpå 1 udfald 1 tyv 3 borgestue 1 eksempel 1 marsk 1 lærdom 1 pastor 1
Text of Danish publication	994. I forrige århundrede var der tre præster af familien Lang i Vilslev. Blandt disse udmærkede den sidste, Niels Lang, sig ved sin lærdom. Som eksempel herpå fortælles følgende: En aftenstund i høbjærgningstiden gik pastor Lang ind i borgestuen og spurgte, om drengen var hjemme, og da han fik til svar, at han var gået til sengs, gik han over til ham og sagde: »Skynd dig og løb op i rørskifterne til mine karle, der læsser hø i den vestlige del, men du må ikke følge skiftet, du skal følge vejen, indtil du kommer lige overfor karlene, så kan du sætte tværs over til dem, og fortæl dem så, at der er nogle ved at stjæle mit hø i den östlige del af skiftet, og det skal de forhindre.« Vilslev enge er marsk og ligger vest for byen, og da engene ligger langt borte, kjører beboerne efter høet om aftenen og kommer igjen om morgenen för dag eller rettere i dagningen. Da drengen kom op til rørskifterne, så han, at tyvene havde høet læsset, og skyndte sig da op til avlskarlen og fortalte ham, hvad der var på færde. Den- ne tog de andre karle med sig, gik derpå over i naboens eng og vandrede langs gjennem den, indtil de kom lige for det sted, hvor tyvenes vogn stod læsset og forspændt. Men de havde lejret sig i en hødynge for at spise för rejsen. Da avlskarlen så det, gik han over til vognen,sønderskar trækrebene i mange stumper og gik derpå tilbage til de andre karle. De skjulte sig nu for at se, hvad tyvene vilde gjøre. Da disse var færdige, skulde rejsen gå for sig i en fart, altså kjørte de til, men hestene gik, og voguen stod stille. Imidlertid var hestetojet så forskåret, at det ikke kunde istandsæt- tes på stedet, hvorfor de sprang hver på sin hest og red hjem alt hvad de kunde. Drengen gik nu hjem og gav præsten underret- ning om, hvad udfaldet blev. Dagen efter, da avlskarlen var kom- men hjem med høet, sagde præsten til ham, at han skulde ride over til annekssognet Hundrup til en mand, præsten nævnede, og befale ham at indfinde sig i præstegården samme dag. Manden ind- fandt sig også og sagde: »Hvad vil hr. pastoren mig? det er mig, I sendte bud efter.» Men præsten modtog ham med hårde ord og sagde: »Du er en tyv, ti du vil stjæle mit hø. Jeg har endda altid gjort dig godt, lånt dig penge og givet dig på borg, når ingen anden vilde. Men nu skal du hente høet, du læssede på i rørskifterne i af- tes, og desuden vil jeg lade lyde ved kirken på søndag, hvilken karl du er, det både skal og vil jeg.« Manden måtte finde sig i alt, hvad præsten pålagde ham. J. J.
Map