Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01003

Story DS_04_0_01003

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01003

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Åstrup
Keywords associated with this story	lege 1 flok 1 tier 1 svine 1 meldmad 1 kar 2 spøgelse 1 begynde 1 gjås 1 standse 1 ligvis 1 natur 1 behøve 1 mærke 1 betyde 2 kjøkken 2 hyrdedreng 1 æggekage 1 sjæl 1 herlig 1 torv 1 flyve 1 stål 1 spade 6 trolddom 1 prædike 2 prædikestol 2 mag 1 mester 5 gravning 1 sogn 2 tyv 1 torvehus 1 dansk 1
Text of Danish publication	1003. Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt som jeg, så kom du aldrig til den « Drengen blev natur- ligvis forskrækket og kom aldrig til stenen tiere, men folk mente, at der var manet et spøgelse ned under stenen. En gang mester Lavst prædikede, gav han sig pludselig til at le. Da han nu kjørte fra kirke, spurgte karlen, hvad han lo ad på prædikestolen. »Jo,« sagde præsten, »pigerne var ved at bage sig en æggekage, men så kom min kone ind i kjøkkenet lige i det samme, og pigen blev da så forskrækket, at hun smed den i svine- karret, det var det, jeg lo ad.« Da de kom hjem, gik karlen ud i kjøkkenet og fandt ganske rigtig æggekagen i karret. Som mester Lavst eu gang prædikede, slog han pludselig med hånden i prædikestolen og sagde: »Stål* Men hjemme i præstens torvehus havde der været én inde at stjæle torv, det var det, præsten havde mærket, og nu måtte tyven nok så kjönt blive stående med en favnfuld torv, til præsten kom, uden at kunne flytte sig. En dag kom præsten ud i marken, hvor karlen var ved at grave torv. Han syntes, det var bleven til for lidt med den torve- gravning, og da karlen var lige ved at spise meldmad, sagde præst- en et par ord til spaden, og den begyndte så selv at grave. Da karlen var færdig med sin mad, standsede præsten spaden og gik hjem, men karlen syntes, det var en herlig ting, om han kunde således få spaden til at grave, så han ikke selv behøvede at bestil- le noget. Da han kunde huske det, præsten havde sagt til spaden for at få den til at begynde, sagde han ret, og rigtig, den begyndte at grave. Men da han skulde have den standset, havde han glemt, hvad han skulde sige, og nu så det galt ud. Spaden blev ved at grave lige ud, helt hen til Nyslund höje. Da var der intet andet råd end hjem til præsten. Han kom da ud i eu fart, og så snart han havde sagt det rette ord, standsede spaden. En gang, da mester Lavst kjørte til sogns, kom der en flok vildgjæs flyvende. Karlen sagde da til præsten, hvad han vilde give ham for at få en af gjæssene til at falde ned. Præsten svarede med at spörge igjen og sagde: «Hvad vil du give mig for at få at vide, hvad de ord, du skal sige, betyder på dansk?« Ja, karlen vilde da helst være fri for at give noget, men han vilde dog også grov gjærne høre, hvad de betød. Præsten sagde da: »Du siger: Når du vil falde for mig, så skal min sjæl brænde for dig.« Sidenden tid gjorde karlen aldrig trolddom mere. a. Jensen, Knudstrup. Hr. mag. Laurits Pedersen Lund, 17041745.
Map