Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01017

Story DS_04_0_01017

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01017

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jebjærg
Keywords associated with this story	helvede 1 farlig 1 langsom 1 ligskare 1 herregård 1 bod 1 sidde 1 eje 1 hjemad 1 får 1 flugt 1 forskrække 1 hoppe 1 pose 1 svær 1 forældre 1 vågne 2 bære 1 læg 1 færd 1 kane 1 knappe 2 pandekage 2 ligeså 1 stol 1 omtale 1 hvorved 1 bagefter 1 låg 1 spor 1 ske 1 gled 1 brønd 3 lig 1 sølvske 1 vende 1 bage 1 svare 1 mærke 1 knæ 2 hurtig 1 skridt 1 træde 1 tigge 1 armod 1 drig 1 råde 2 begrave 1 skynde 1 skilt 1 jomfru 1 itu 1 århundrede 1 opleve 1 få 2 sandfærdig 1 hævne 1 tom 1 kokkepige 1 gods 2 himmerland 1 skygge 1 krage 2 tiltale 1 klæder 1 æble 1 voks 1 prædike 1 rev 1 lys 1 prædikestol 1 prædiken 1 klog 1 lange 1 norg 1 må 1 afsked 1 forelske 1 helligånd 1 tyv 3 synsk 1 præst 1 tyveri 1 nedmane 1 ligkiste 1 etatsråd 2 myndig 1 ornat 1 sølvtøj 1
Text of Danish publication	1017. I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som eje- des af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måt- te ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng og tig- ger i steden for at tage en tjeneste?* Ja, han vilde gjærne have en tjeneste, når han kunde få den. »Ja, lad så din pose blive her,« sagde manden. Drengen blev der så, til han blev voks- en, men så skrev etatsråd Lassen efter ham, at han skulde komme hjem til godset. Herremanden, han var hos, red da straks over til Astrup og vilde kjøbe karlen, han bød 80 rdl., men Lassen for- langte 90, og de 10 rdl. skilte dem ad, så karlen kom til Astrup. Mens han var der, blev en karl forelsket i en jomfru, som ikke vilde have ham, og for at hævne sig tog karlenen sølvske, hun skulde svare til sølvtøjet og kastede den i brønden. Da den ikke kunde findes, mistænktes hun for tyveri, og dette tog hun sig så nær, at hun druknede sig i den samme brønd. Ved denne viste der sig nu bestandig en skygge, og man sendte til sidst bud efter Patberg for at råde bod derpå. Han sagde, at man skulde tom- me brønden og se den efter, og på bunden af den fandtes skeen, hvorved jomfruens uskyld kom for en dag, og hun fik så ro. Og dette er sandfærdigt, for dette har min bedstefader selv oplevet. Men han havde også været præst i Norge, og der er man klogere på den slags ting end her. En anden jomfru skal han have nedmanet under en stor sten. der har stået på det ene hjørne af præstegårdshavediget. Da min broder for et par år siden vilde lade denne sten borttage og sprænge, rådede én barn alvorligt til ikke at gjøre det, da der altid bar gået sagn om det farlige ved at røre den, men der skete dog intet mærk- eligt ved dens sprængning. Eu gang skulde en mand i Lyby med tilnavnet Krag begraves. Da præsten kjørte til kirken, sagde kusk- en : »Vi får nok skynde os, fåer,» ti ban så ligskaren nær kirken, men præsten sagde rolig: »Å, kragen hopper nok fra dem,» og ganske rigtig, ligkisten gled af båren og væltede, ti den gang bar- es altid ligene til kirkegården på en bærebör. Når Patberg var i Jebjærg kirke og kunde mærke, at nog- en var i færd med at stjæle æbler i hans have, kunde han sætte tyven fast i træet. Når P. så kjørte til Lyby kirke, sagde han: «Nu kan du komme ned, nu har du vist siddet der længe nok,« og først da kom tyven løs. Ligeså kunde han, mens han var i kirke, sætte den tyv fast, som vilde stjæle halm af hans stak. Også var han synsk. En gang, da han var ude at kjøre, havde- kokkepigen, som var kjæreste med karlen, der kjørte for ham, bagt pandekager til denne. Karlen kjørte langsomt, og da sagde P.: »Vidste Lavst, hvad der ventede påham hjemme, kjørte han nok hurtigere, han véd nok ikke, at pigen har pandekager i ovnen til ham. En anden gang var han på en længere tur, og imens havde konen hjemme givet folkene lov til at kjøre en tur i kane. MensP. kjører hjemad, ler han pludselig,"ogkarlen siger: »Hvad ler fåer ad?«»Jeg ler ad,» svarer P., »at nu kjørerde ikanehjem- me, og så slår de bagefter fårene ud, for at de skal træde slagene (sporene) ud.« Om hans død fortælles: Han gik altid med knæbenklæder, men for det ene knæ var de aldrig knappede. Da han blev så gammel, at han ikke kunde hjælpe sig selv med sin påklædning, knappede en pige for begge knæene. »Det .skulde du have lat væt,« sagde han da og døde så. Der siges også, at da han en dag gik over gulvet, sagde han : »Nu tager jeg de sidste skridt,* satte sig på en stol og døde. Han var en meget svær mand, og hans kone vilde endelig, da hau var død, straks have ham lagt i kiste, og låget blev lagt på. Men en dag hørte pigen det skrumle stærkt i kisten, og hun blev så forskrækket, at hun ikke turde omtale det. Da kisteu seuere blev åbuet, bavde liget vendt sig, og lig- klæderne var revet itu. Han døde vist ellers i skoven, hvor han efter at have taget sin afsked boede, han blev meget gammel. Han var to gange gift. Mens den første kone lå lig, brændte præstegården, og P. bar selv liget ud i haven. Hans prædiken var stærk og myndig, og man sagde om ham som om så mange: når han var på prædikestolen skulde han al- drig af den, og når han var af den, skulde han aldrig på den. En kone, som brugte at sove i kirken, tiltalte hau således fra prædike- stolen : »Å, sid ikke her og sov, du gamle kone, gå hjem og læg dig i din seng.« En anden gang sagde han: »Vågn op, du, som over, at den Helligånd kan lyse for dig, men du vågner ikke, för du vågner allernederst i Helvede.« For resten var der på den tid mange præster, som kuude mane, således præsterne Rosenstand i Rödding og Molsted i Hjærk, men også provst Stjernholm i Roslev. Henne sidste viste sig en gang i ornat i haven for nogle æbletyve, som forskrækkede tog flugten. Fortalt af en mand i Lyby. Katrine Glud, Jebjærg.
Map