Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01018

Story DS_04_0_01018

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01018

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jebjærg
Keywords associated with this story	hjul 1 stille 1 dige 1 paste 1 vælte 2 bære 1 hæl 1 knægt 1 frelse 1 jesu 1 løfte 1 klar 1 stenbro 1 hose 1 sen 1 stikke 1 frist 1 skynde 1 pig 1 pikke 1 fremme 2 hest 1 altsam 1 skrue 2 baghjul 1 havedige 1 bagende 1 hosebånd 1 ildløs 1 frahånd 1
Text of Danish publication	1018. En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Je- bjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dör, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod dören, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu velsignede navn!« Han var jo så stærk, og så fik han liget båret ud i gården. De sagde for resten, at han skuMe have stilt branden, for han sagde: »Ja, præstegården brænder ikke altsammen denne gang, men den skal siden brænde altsammeu.« Det paste også. Han skulde til Hjerk i besøg. Så blev det ud på natten, inden han kom tilbage igjen. Da kusken kommer kjørende til Tinggårdsbro, kan de ikke komme af stedet, hestene vilde ikke til fremme. Så siger præsten til kusken, at han skal stå af, han vil se, hvad der er ved det. Da ser præsten ind mellem hestenes ør- er, at der står en bussemand, de ikke'kan komme til fremme for. Så skulde karlen skrue det frahånds baghjul fra og lægge op i bagenden af vognen og så skynde sig at sætte sig op at kjøre. Karlen var heller ikke sen. »Nu skal du kjøre alt hvad remmer og töj kan holde.« Karlen tykte, de vælt, men dot blev der ingen fare ved, og de kjørte godt nok til Jebjærg. Den gang de kom til havediget, siger præsten, at han skal skrue hjulet på igjen, og så stod han selv af. Der manede han så spøgelset ned i siden af diget. Der stod en stor gråsten, og det er ikke mange år siden den blev væltet, min mand var med til det arbejde. Neden under var der pikket med ene små sten som en stenbro. En dag kjørte han til Lyby, og så med ét stikker han i at le. Kusken spörger ham: »Hvad er der veddet?« »Å, det er den knægt, min dreng, han sidder og tapper af min gammelöltønde. Nu skal han blive siddende der, til jeg kommer hjem.« Så blev han også siddende. Sådan kunde præsten også altid se, når pig- erne kom galt af sted. Han var en gang ved at mane, og da kunde han ikke klare sig. Så sagde han, at han vilde have frist, deståend han bandt hans hosebånd. Men han bandt dem aldrig, hans hoser hængte altid om hans hæle siden den tid. Mette Kirstine Pedersdatter, Grönning.
Map