Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01032

Story DS_04_0_01032

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01032

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Herredskirke
Keywords associated with this story	trække 1 hjul 2 stille 1 omgang 1 følge 1 narre 1 udbryde 1 time 1 tilstå 1 ligeså 1 forstå 1 dam 1 dyb 1 suppe 2 kring 1 lolland 1 fri 1 lejlighed 1 steg 2 engang 1 er 1 længe 1 indfald 1 stampe 1 forskjellig 1 passe 1 hemmelig 1 forklare 1 lærred 2 gjenstand 1 snyde 1 bestemmelse 1 stente 1 tyv 1 falsk 2 toge 1 vognhjul 1
Text of Danish publication	1032. Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede om- kring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til gilde, og da havde en af disse fået det stillet således an, at der blev sat forskjellige syltetøjer på bordet, passende til steg, imens bestemmelsen kun var suppe. Schlegel, som holdt meget af steg, veutede da på denne og vilde ikke spise suppe, og blev : åledes narret. Da man nu tog af bordet, og til sidst også rodbederne, udbrød den gamle, idet disse toges bort: »Hm, tmrrr! er I også falske profeter?« »Hvem er falske profeter ?» spurgte nabopræsten. Schlegel forklarede da, at det var rødbederne, han mente, og tilstod, at han var bleven snydt. Derved gik det nu, til de skulde til at kjøre hjem. Nabo- præsten spurgte Schlegel, om de skulde følges ad, men denne var endnu ikke færdig, og svarede, at den anden godt kunde kjøre. fejende til: »Så langt du kan komme!« Præsten kjørte da også, men kom ikke langt, för heste og vogu blev stående og var ikke til at få af stedet. Han stod af vognen, og gik en omgang om kjøretöjet, og så kunde de komme så langt, som han havde været foran, men heller ikke længere. Han kunde for resten ingen ting se, men forstod nok, hvad der var i vejen, og sagde til kusken, at nu kunde de ligeså godt slå dem til ro, til Schlegel kom, för kom de ingen steder. En times tid efter kom den gamle. »Hvad I hold- er du her endnu?« sagde han. »Ja, jeg kan jo ikke komme læng- ere.« »Ja, så skal jeg kjøre foran 1« sagde Schlegel, og så var der intet mere i vejen. En gang var pastor Schlegel ude at kjøre, og da blev kjøre- töjet pludselig stående, og hestene var ikke på nogen måde til at få af stedet. Præsten sagde da til kusken, at han skulde stå af og lægge det ene vognhjul op i vognen og så kjøre. Kusken mente ikke, det kunde gå, men gjorde det dog, og der var intet i vejen. Da de kom hjem til præstegården, sagde præsten, at nu kunde kusken spænde fra og så sætte vognen ud i dammen, men han skulde passe, at den kom til at stå så dybt, at vandet stod over hjulene. Næste dag blev vognen trukken op, og hjulet sat på igjen. Man véd også at fortælle om samme præst, at han kunde vise igjen. Således fik han en gang en tyv til at sidde på en stente med et stykke stjålet lærred, indtil man kom og friede ham ved at tage lærredet fra ham. P. Jensen, Kværndrup. Han var præst i Herredskirke«Löjtofte, 17911811.
Map