Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01070

Story DS_04_0_01070

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01070

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Blegind
Keywords associated with this story	væg 1 forsikre 1 plet 1 bryde 1 fortælling 2 skære 1 djævel 1 narre 1 stank 1 køre 1 time 1 lomme 3 tabe 2 behov 1 jesu 1 kristi 1 spøgelse 1 dam 2 kylle 1 hav 1 næse 1 danmark 1 holde 1 favne 1 hjemvej 1 sjæl 1 tom 1 give 1 kjør 2 klæder 1 yderst 1 student 1 hvedebrød 1 spænde 1 baghjul 2 prakke 1 forspændt 1 hæslig 1 thomaskjære 1 vinduesbly 1 ufødt 2 følgesvend 1 fag 1 hestefod 1
Text of Danish publication	1070. Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solg- te hvedebrød, for en halv skilling, og hver gang han skulde mane, måtte han bestandig give ham en halv skilling først. Den skal jo være ren, som skal mane. Og hver gang Fanden så ham, råbte han altid: «Kommer du nu, Slante Lavs og Slante-Ufødt.» Men nu til fortællingen. En gang stod Slante-Lavs op af sin seng midt om natten og kaldte på sin karl med de ord: »Stå straks op, Sören, og spænd hestene ior, der er en sjæl i den yderste fare I« Sören kom straks i klæderne, fik forspændt og holdt for dören. Præstensatte sig op. »Hvor skal jeg kjøre hen?» spurgte Sören. »Giv hestene løs tom- me, og bryd dig om ingen ting.« Da de havde kjort en god halv time, siger præsten: »Nu er vi der snart. Jeg springer af vognen og går ind i huset, du bliver holdende stille uden for, og ikke må du kjøre af pletten.« Vognen holdt nu, præsten stod af og gik ind i huset, hvor manden lå for døden, og ved enden af hans seng stod der en sort én med menneskeskikkelse, men den ene af hans födder var en hestefod. » Har jeg dig nu igjen, Slante-Lavs og Slante- Ufødt! » råber den sorte. »Der er din halve skilling,« svarer præst- en, og kyller den ind i flaben på ham, tog dernæst sin bog af lommen og begyndte at læse, men svup, slog den sorte ham den af hånden. Præsten tog den anden bog af lommen, men den gik samme vej som den første. »Jeg har endnu en bog,« sagde præst- en, og nu tog han den tredje op af lommen, og Fanden måtte og- så den gang give tabt for Slante-Lavs, skjöndt det stod hårdt. Karlen ude på vognen havde ikke mere glæde, end han selv havde behov. Tregange i træk kom der én og satte sig op på vogn- en, og hver gang så det ud, som det var præsten. Hver af de tre sagde til Sören: »Kjør nul« Men Sören holdt stille, indtil det sidste kunde komme med, som præsten havde sagt. Endelig havde den sorte inde ved sengen tabt. Slante-Lavs prak nu med en knap- penål et hul i vinduesblyet, og der måtte Fanden igjennem ; ti hav- de han gået ud ad dören, var et fag vægge gået med. Da præsten og hans følgesvend kom til vognen, bød præsten Sören, at han skulde tage det höjre baghjul af og lægge det i vognen. Da dette var gjort, satte han sig op på vognen og sagde : »Kjør i Jesu Kristi navn.« På hjemvejen kom de forbi en dam, der var fuld af mud- der. Der måtte Sören på præstens bud kjøre rundt i den nogle gange. Den arme djævel, som gik i stedet for det ene baghjul, måtte jo rundt i dammen med. Henne noget til höjre ved vejen, de kjørte på, var der en mose. Ved siden af den gav de holdt, og derud i den blev den sorte manet 27 favne i jorden. Sören, som tjente Slante-Lavs, har forsikret, at så hæslig en stank som den, den sorte lod gå fra sig, da han kom op af dammen, har aldrig været i hans næse, hverken för eller siden. C. Sörensen (Thomaskjær).
Map