Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01104

Story DS_04_0_01104

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DS_04_0_01104

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Pjedsted
Keywords associated with this story	hjul 1 snurre 1 smide 2 kvinde 2 krat 1 dejlig 1 følge 2 sige 1 pose 1 mærkelig 1 tunge 1 lomme 2 løbe 1 tabe 1 fare 1 rykke 1 se 1 slæbe 1 tilsidst 2 omtale 1 tung 1 masse 1 nærliggende 1 del 2 sædvanlig 1 gjemt 2 frygtelig 3 fylde 2 krybe 1 alskens 1 cyprianus 1 skovle 1 synderlig 1 dom 1 læse 1 spise 1 få 1 nål 1 langvejs 1 besætte 1 rase 1 gynde 1 styr 1 kjør 2 trav 1 kun 1 ledes 1 jorde 1 æble 1 befale 2 indeholde 1 pokker 1 vade 1 vred 1 klog 1 baghjul 1 boge 2 stilhed 1 mus 1 forsyne 2 posefuld 1 tyv 2 nærved 1 anderledes 1 satan 1 stuepige 1 from 1 høne 1 bare 1 støvet 1 hi 1 flan 1 nedman 1 lærdom 1 blomme 1 gavtyv 2
Text of Danish publication	1104. I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste morgen stod tyven ved træet med sin pose og kuude hverken komme frem eller tilbage. Han havde også nogle boger, der indeholdt alskens trold- dom, blandt andre havde han Cyprianus. Det vidste hans stuepige, der eu gang havde støvet hans boger af, og da han så en dag var omme i kirken for at prødike, fik hun fat i den, og læste, til hår- ene rejste sig på heudes hoved. Meu det første hun begyndte at læse, begyndte alle hjul i gården at løbe. Rokkehjulet snurrede, vognhjulene løb rundt, hjulene i klokken lob, så det stod efter, og præsten kom farende, som om han var besat. Et halvt år efter døde pigen, hun havde læst mere, end hun havde godt af. En gang gik der en mand forbi hans have, og da der hængte et blom- metræ ud over vejen med dejlige modne blommer på, forsynede han sig på det bedste, spiste dem, han kunde, og fyldte siue lommer. Den gang hau så kom til Spangåen, kuude hau på ingen måde komme over den. Han prøvede at gå over broen, nej, det gik ej. Vade igjennem kunde han heller ikke, ja, så var der ikke andet for end at gå tilbage til præstegården. Da han kom ind, sad præsten og spiste. »Hier hder fåer di plommer, a haaj ie lommer, dæm a hår spist, kan han et fo,» sagde manden og lagde blommerne på bordet. »Den karl må da vist ikke være rigtig klog,« sagde præst- en. Så gik manden, men nu kunde han komme over Spangåeu. En anden gang vilde en mand skalte sig et stykke favntræ i præst- ens skov. Tungt var det, han havde ondt ved at få det på, men jo större jo bedre. Da han fik det op, kunde han ikke komme af sted- et, beller ikke kunde han smide træet fra sig, hvilket havde været det klogeste. Således måtte staklen hele natten igjennem slæbe på dette forbistrede tunge stykke. Om morgenen bad præsten sin karl gå ud i skoven og fri en mand fra et stykke træ, han slæbte på. Karlen troede det ikke, men da han kom derud, stod tyven der ganske rigtig. Siden stjal ingen favnetræ mere. Han havde den mærkelige skik altid selv at give sine höns. Han fyldte sine baglommer, og når han så gik ud ad gården, læs- sede han af til stor glæde for de bag efter ham løbende høns. Un- derligt nok gjorde de altid så mange æg, at det var en lyst. Fruen- timmerne syntes alligevel, det var for lidt, hönsene fik, og så gav de dem en gang lidt. Derpå gjemte de det tiloversblevne i ovnen, for at præsten ikke skulde finde det. Lige da de havde fået det gjemt, kom præsten og trak noget vredt kornet ud af ovnen, for- bød kvinderne at give hönsene korn, og så gik han. Men de lagde mærke til, at en lille tid gjorde hönsene ikke så mange æg som sædvanlig, flan var også dygtig til at mane. En gang var der så- ledes et frygteligt spøgeri i en nærliggende skov. Flere præster havde fursögt at nedmane spøgelset, men de kunde ikke. Man fortæller om, at degnen også vilde prøve sin lykke der. Da han, fulgt af et stort tog af mænd og kvinder, kom ud i skoven og be- gyndte på sin besværgelsesformular, hørte de en kat mjave og der- efter et par frygtelige hundeglam inde i et lille krat nærved. Så tog pokker ved degnen og hans følge Det var imidlertid ingen anden end den omtalte gavtyv, der havde været på spil der. Præst- en bar sig helt anderledes ad. Ean kjørte en aften i al stilhed fra præstegården, kuns fulgt af sin kusk, men tog det venstre forhjul og det ene hammelreb af. Da han kom ud i skoven, tog han det højre baghjul og det tilsvarende hammelreb af, og sådan forsynet kjørte han hen til stedet, hvor spøgelset rasede. Folk siger, at der blev et frygteligt styr inde i skoven, men tilsidst måtte spøgelset give tabt, og præsten drog hjem. Da de kom hjem, befalede han kusken at kjøre vognen ud i møddingshullet og så komme op til ham i hans værelse. Kusken gjorde, som ham var befalet. Så bad præsten ham se ud på vognen; da var den fuld af hvide mænd. Tilsidst døde den berømte præst. En masse af hans embedsbrödre var der for at følge ham til jorde. Den gang de så skulde til at kjøre, sagde én: »Nål kjør så i Guds navn.« Men hestene kunde ikke rykke vognen af stedet. »Ii 1 kjør da for Satan!« råbte en anden ikke synderlig from præst. Straks foer hestene i rask trav ud af gården. Da kisten bares til graven og nedsænkedes i denne, så man en mængde røde mus (andre siger små utysker), der gik under denne og løb bort med de tre skovle jord, der blev smidt på kisten. Mads Jepsen, Kongsted. Dels efter min bedstemoder, Maren Jepsdatter, og dels efter Ude Sör- ensen Larsen.
Map