Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01187

Story DS_04_0_01187

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_04_0_01187

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tårup
Keywords associated with this story	skov 1 række 1 eftermiddag 1 flok 1 svær 1 fæste 1 time 1 kost 1 tømmer 2 stærk 1 smuk 1 gårdmand 1 skilling 1 bebo 2 skylde 1 flaske 1 sen 1 takket 1 fortryde 1 træ 1 forklæde 1 fælde 1 gave 1 skam 1 bede 1 ærgerlig 1 slippe 1 hindre 1 middagsmad 1 herskab 1 naturlig 1 stige 1 gods 1 dyrlæge 1 ualmindelig 1 kylling 1 opføre 1 benytte 1 tilde 1 frygte 1 greve 3 tid 1 sveden 1 forløb 1 angående 1 tilbyde 1 kneb 1 grev 1 satan 1 virke 1 drikfældig 1 gårdmandskone 1 oldermand 2 egetømmer 1 brændevin 1
Text of Danish publication	1187. Min tipoldefader Jörgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans sön og sönnesön også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjöbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård og så stærkt bygget, at den blev kaldt den stærkeste og bedste på hele det store gods. Den havde i en række af år været beboet af godsforvalteren og blev derfor kaldt Forvaltergården. Da Jörgen Povlsen havde beboet den i nogle år, brændte den, og det gik til på følgende måde. I byen var en meget rig gårdmandskone, som hed Karen Stigsen. Hun var meget drikfældig, og hendes mand gjorde, hvad han kunde, for at hindre hende i at få brændevin. Det var den gang skik i byen, at en af gårdmændene, nemlig oldermanden, tog brændevinet hjem til dem alle. Jörgen Povlsen var den gang oldermand, og han vilde ikke lade hende få noget, da hendes mand havde bedt ham derom. En forårsdag var han ved at få lagt nyt tag op på et af sine udhuse, og da kom hun og bad ham om at overlade sig en flaske brændevin. Han sagde: »Nej, Karen Stig- sen, hos mig får du intet.« Hun blev længe ved at bedeforgjæves, blev så vred, slog dören i efter sig og løb hjem Folkene var net- op ved at spise middagsmad. Lidt efter kom hun tilbage med en gi. træsko under forklædet, og deri var ild, som hun kastede op på det gi. tag. Et öjeblik efter stod gården i lys lue, og efter en times forløb var deu helt nedbrændt. Karen fortrød straks, hvad hun havde gjort, og frygtede for følgerne. For at formilde greven, der ejede gården, kjørte hun hen til ham samme eftermiddag og tog med som gave fire af deres bedste lam samt en höne med en stor flok kyllinger. Efter at have bekjendt det hele angående branden tilbød hun at betale alt, hvad det vilde koste at få gården bygtop igjen, når han så vilde fri hende for straf. Det lovede han og holdt det også. Da Jörgen Povlsen hørte, hvordan Karen var bleven forligt med greven, blev han ærgerlig, ti han syntes, det var en skam, hun skulde slippe så godt fra et sådant arbejde. Han holdt heller ikke af at få hende til at bygge gården op, da han vidste, at hun altid kneb på skillingen og vilde vel også gjøre det her. Han gik så til greven og talte med ham derom. Til sidst skal Jörgen have sagt: »En sådan gård som den, der brændte, får a aldrig, når Karen Stigsen skal bygge den op.« Men så blev grev- en vred og sagde: »Da kan du for Satan vel få tømmer til gård- en, der er godt nok, når jeg giver dig lov til at fælde træerne der- til, hvor som helst du vil i alle mine skove. Får du så ingen stærk gård bygget op, er skylden din og ikke min, Karen skal naturlig- vis betale det hele.« Jörgen Povlsen takkede nu og gik fornöjet hjem. Inden vinteren kom, var den nye gård opført lige så stærk og god som den gamle. Det svære egetømmer, der blev brugt tilden, var der endnu, da fader kjöbte den, og da ban senere lod den om- bygge, var det endnu så godt, at störstedelen atter blev benyttet og kan måske stå endnu i bundrede år. Flere stykker svedent tømmer af den gi. gård er til endnu og findes bersom sparretræer. N. Ehrenreich, Tarup.
Map