Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01196

Story DS_04_0_01196

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_04_0_01196

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Karlslunde
Keywords associated with this story	farlig 1 jage 1 gælde 1 træffe 1 narre 1 svinde 1 røre 1 grøft 3 hænde 2 jærn 1 fald 1 betale 1 spektakel 1 løverdag 1 gårdmand 1 skilling 1 søge 2 regel 1 bed 1 ren 1 løb 1 redelighed 1 ene 1 begynde 2 ansigt 1 dragt 1 hård 2 førstningen 2 vove 1 prygle 1 bagland 1 kvit 1 mulig 1 morg 1 begrave 1 såre 1 sølvknap 1 gjæld 1 undvære 1 århundrede 1 stund 1 bud 1 ugift 1 ulykke 1 vrede 1 beklage 1 skikkelig 1 plan 1 trives 1 stål 1 styre 2 sjælland 1 øverst 1 pil 1 hive 1 opstille 1 hævn 1 has 1 tyv 1 strege 1 urt 1 lure 1 tjene 1 troldmand 1 rente 1
Text of Danish publication	1196. Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne have ham i deres tjen- est, og i førstningen var han altid så skikkelig, men når han havde tjent lidt penge, var det galt, så kunde han ikke styre sig, uden han skulde gjøre spektakler, og tit drev han det til utuskestreger. Mose-Hans bavde kun én broder, det var hele hans familie. Nu hændte det sig en gang i høbjærgningstiden, at de fra hele Mosede by, hvor Hans den gang tjente, skulde kjøre hø hjem, og Hans kunde da ikke styre sig, uden han skulde kjøre på tværs ad vejen for den anden, og, så fromt det var ham muligt, få dem ud i grøften. Karlene i byen blev meget vrede på ham, de gik sammen og lagde råd om, på hvad måde de bedst skulde kunne få givet ham en god dragt prygl, men det var ikke så let en sag, ti der var ingen, der turde begynde, da de så var visse på, at Hans nok en gang ved lejlighed skulde træffe dem, og så vidste de, at de fik deres gjæld betalt med rente. De gik til mændene og beklagede deres nod, og nu blev alle mændene enige om, at ingen af dem måtte tage Haus i tjeneste, så var de ham kvit. Mose-Hans måtte nu søge omkring for at få arbejde,men han lurede på hævn, ti han vidste godt, at det var karlene, der havde jaget ham af by. Så traf det sig en gang om vinteren, at der skulde være gilde i Mosede, og Hans var da budet med, ti de mente, at kuude de bare få givet ham fuld, skulde de nok få has på ham; men nu gjaldt det om, på hvad måde de skulde begynde, ti Hans var ikke let at narre. De blev enige om at sætte dem rundt om et stort bord, hvorpå drikkevarerne skulde være opstillet, og Hans skulde have en plads imellem dem. Han havde imidlertid stået uden for og bort hele deres plan, og da de nu fik sat dem om bordet og ventede på, at han skulde komme, kom pludselig de øverste halvvægge ind over dem, så bord og hele redeligheden væltede; karlene lå og ravede mellem gamle lerknolde, men endelig slap de ud, og nu skulde Hans da ske en ulykke, ti alle kunde nok tænke, det var ham, der havde været på spil, men borte var Hans, og ingen af dem turde vove sig langt væk for at søge efter ham. Gårdmændene i byen kunde imidlertid ikke undvære Hans, og han kom da dertil at tjene igjen. I førstningen gik alting godt, men nu hændte det sig en gang, da Mose-Hans havde tjent sig nogle skillinger, at han en nat mollem løverdag og søndag begyndte på sine streger; om morg- enen da folk kom op, stod hele byen omtrent på den anden ende. Mugegrebe og gamle vogne var borte, halmstakkene væltede, ude på marken løb heste, køer, får og svin blandt hinanden. De blev så forbistrede, at de tog hver en høtyv og løb efter ham. Mose- Hans løb baglænds hele tiden, ti han kunde ikke gjøre sig hård, uden når han så folk i ansigtet. Mose-Hans'segen broder var også med efter ham med en høtyv. Da de nu havde løbet en stund ude på marken, kom de til eu stor grøft, der faldt Mose-Hans i, og ved hans fald kom hans broder lige til og jog tyven i ham, netop i det øjeblik da han vendte ryggen til. Nu havde de fået død på ham, men hvad skulde de nu? de syntes ikke, han skulde begraves i kristen jord. Tre mand sprang ned i grøften for at hive ham op, men ved at de rørte ham, foer en sort skikelse ud af ham, og for- svandt i samme nu i jorden lidt derfra. Nu var da alle på det rene med, at det havde været Fanden selv, som foer ud af ham, og de var enige om at grave ham i jorden på samme sted, som den Onde foer ned. De kjöbte så den lille plet jord af manden, der ejede den, indhegnede den og gravede Mose-Hans ned. Men end- nu den dag i dag viser det sig, at så stort et stykke, som Mose- Hans's grav optager, er der goldt, hverken pile, græs eller urter kan trives der. Lars Rasmussen, Askov.
Map