Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01197

Story DS_04_0_01197

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_04_0_01197

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Karlslunde
Keywords associated with this story	styrte 2 hedde 1 omegn 1 væg 2 rolle 1 dårlig 1 dige 1 dejlig 1 spille 1 soldat 3 rad 1 hilse 1 hakke 1 mødding 2 frelse 1 svire 1 sik 1 sikken 1 behøve 1 gevær 3 skud 2 bagland 1 firkantet 1 begrave 1 føde 1 ram 1 forinden 1 slås 1 skarn 1 snor 2 mede 1 slem 1 frygte 1 dræbe 4 svensker 1 dene 1 hvornår 1 tyv 1 galskab 1 indkvartering 2 gru 1
Text of Danish publication	1197. Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i gården. Præsten stak hovedet ud af vinduet og råbte: »Gudlönne dig, Hans Mosede !> ¦ »Ja så lang dag, så ta'er jeg den anden halve vogn med.« Han spillede en stor rolle, da Svenskerne var i land. De var nemlig i indkvartering alle steder, og Hans havde også en stor mængde soldater. Om aftenen satte han sig og drak med dem og fik dem dygtig svirende, så de faldt i søvn, og han måtte bære dem ud, hvor de skulde ligge, én for én. De lå nu i rad langs med en væg, men forinden havde han lindet overvæggen, så han ved en snor kunde få den til at styrte ind, hvornår han vilde. Da de nu lå der i deres bedste søvn, trak han i snoren, og alle Svenskerne sloges ihjel. Det skulde jo ikke hedde sig, at han kunde gjøre ved, væggen var styrtet ind. En dag kom der tre soldater fra Kjöbenhavn, som skulde have fat i Hans Mosede. Det vidste han godt og red dem i møde som en anden fremmed. De hilste på ham og spurgte, om han ikke havde set noget til én, de kaldte for Hans Mosede. Jo, han havde nok set én ride ind i den by og troede da nok, det var ham. De spurgte så, om han ikke vilde følge med og vise dem, hvor han red. Det vilde han nok, og de fulgtes så ad hen ad vejen. Hans havde en engrenet tyv med sig, og de spurgte ad, hvorfor ban var bevæbnet. »Jo,» sagde han, »man kan jo ingen steder være sik- ker for det skarn, Hans Mosede. Jeg har hørt, at da han havde Svenskerne i indkvartering, dræbte han dem og grov dem så ned i møddingen, og da han siden kjørte mødding ud, havde han gjærne et par Svenskere, som sad på hvert læs og red.« De frem- mede sagde, at nu behøvede de ikke at frygte mere for ham, for de havde arvesølv i bøsserne, og de skulde nok få ram på ham. Dette syntes Hans at være meget glad over, og han sagde: »Nej, sikken et dejligt gevær du har.« »Ja, der skal du bare se,« sagde soldaten og gav ham det. Da han nu havde det i hånden, dulgte han skuddet, som de i den tid kunde, og derpå sagde han lige sådan til de to andre og fik også deres geværer og dulgte skud- dene. Så red han lidt ud fra dem og red dem af hestene alle tre. De greb deres geværer, men disse slog klik, så de kunde ikke skyde ham. Derpå råbte han: «Her har I Hans Mosede!« og så red han alt hvad han kunde, så den gang blev han frelst. Men sådant et liv kunde ikke blive ved at gå, og han blev endelig dræbt af sin egen familie. Han kunde løbe baglænds så stærkt, som en hest kunde løbe, men han skulde over et dige, og der dræbte de ham og begravede ham, hvor han lå. Men endda efter hans død kunde han gjøre galskab, for om natten, som han var dræbt, hængte alle Mosedernes hunde på bjælkehovederne. Sådan har min bedstemoder fortalt. Hun var 93 år, da hun døde, og jeg har også set den firkantede hakke, hvor Hans Mosede ligger begravet. Kl. Gj.
Map