Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01361

Story DS_04_0_01361

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01361

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvidbjærg Båstrup
Keywords associated with this story	malke 1 gifte 1 paste 1 runde 1 hare 1 fordybning 1 binde 1 forud 1 antage 1 husmand 1 opdage 1 ret 1 kjæppe 1 hvile 1 pak 1 tærske 1 tilfreds 1 lokke 1 flyde 1 forlange 1 minde 1 halvanden 1 flyver 1 vaske 1 dommer 2 slukt 1 fælde 1 dom 1 sjæl 1 rette 2 ærgerlig 1 forvilde 1 nærer 1 hug 1 stage 3 kreds 2 styre 1 bende 1 spænde 1 legeme 1 forsæt 2 stjæle 1 vilje 2 sølle 1 uskyldig 3 seum 1 henrette 4 herredsfoged 1 skarpretter 1 bun 2 betænkelig 1 uretfærdig 1 blok 1 gamlefader 1 sprøjte 1 enkekone 1
Text of Danish publication	1361. På Bástriq) hede ligger Tinghöj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stif- datter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de liv- et af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter blev rettede. Dernæst blev en pige fra Hstbæk i Rydbjærg rettet. Hun havde også taget livet af sit barn, og så bundet det ind ienhalmbrønge og pakket deune ned imellem de andre bronger i laden. Alen det blev opdaget. Hendes hoved blev sat på en stage. Den stage blev stjålen af en mand fra Bastrup, der brugte den til en sule i hans lade. Han spændte en hest for den og slæbte den sådan hjem. Endnu går han og spoger der ude; han går og kjører med den stage imellem Båstrup og Tinghöj. Den sidste var en gammel kone, Ane Dynho fra Hvidbjærg, der var som noget indskrænket. Hun boede i et bitte hus ved siden af en gård, og den stak hun ild på. Den mand, der boede i gården, havde en husmand til at tærske, og han finder på at lade hans kone gå om og malke gårdmandens køer. Hun var noget betænkelig ved det, men han sagde: »Du skal ikke være ræd for det, for kommer de og tager dig ved det, så skal du sige: Det er An'Dynbo.« Det gik da sådan, at mand- en paste hende op og tog hende ved det. »Hvem er det, der sid- der ber og malker?« råber han. »Det er den sølle An' Dynbol« Han flyver runden omkring og vil have en rundsel at slå med, og deståend kommer hun af vejen. Da han finder kjæppen, går han ned og gjennemtærsker den sölle An'Dynbo isengen, og hun var endda uskyldig. Hun bliver så ærgerlig, det gamle sölle men- neske, at hun går op og sætter ild på hans gård. De kommer op og får ilden slukt, så der brændteikke ret meget af gården. Straks efter går bun ned og fortæller det. »Det bliver galt, Ane,« siger de. »du kommer til at gå ud til herredsfogden og sige ham det.« Men forud havde manden været der ogmældtjsagen. Herredsfog- den siger til hende, at hun skulde blot sige ja til alting, når hun blev forhørt, så skulde der ingen fare blive veddet. Han spurgte hende så, da de kom for retten, om hun havde gjort det med fri forsæt og vilje, og det sagde hun ja til. Så var dommen fældet. Hun havde forlangt at henrettes på Hvidbjærg hede, men var så forvildet, da hun kom der, at hun spurgte, om det var Hvidbjærg hede. Ja, præsten styrede tilfreds på hende. Det kunde være det samme, hvor legemet blev lagt, når blot sjælen kom til hvile. Hun sagde, at dommeren havde dömt hende uretfærdig. »Sagde du ikke, at du havde gjort det med fri forsæt og vilje«? Så sagde hun, at for det hun blev uskyldig henrettet, skulde hendes grav altid blive grön både viuter og sommer. Da hovedet blev hugget af, over- sprøjtede blodet alle dem, der var i nærheden af skafottet. Så sag- de skarpretteren : »Her flyder uskyldigt blod.« Dommeren hængte sig halvandet år efter i hans skjortekrave. De andres grave er norden for höjen, men hendes er lige sønden for, og vejen går lige der forbi. Det er et aflangt hul, der altid er grönt. Oppe på selve höjen kan endnu sees pladsen, hvor blokken har stået. Det er en grön plet, der er som en fordybning. En gammel mand, der døde for få år siden, var den sidstlevende af dem, der havde været med til at slå kreds om höjen. Vor gamlefader haren aften, han kom fra Skive, seet noget slå kreds om höjen, og han antog det som et varsel for, at der endnu skal blive én henrettet der. Dorte Katrine Andersdatter, Båstrup.
Map