Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01394

Story DS_04_0_01394

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01394

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nyestrup
Keywords associated with this story	styrte 1 bryst 1 stille 1 kammerat 1 sand 1 dejlig 1 vogte 1 kjende 1 fordum 1 flok 1 får 1 følge 1 hvorfra 1 flugt 1 svær 1 frastand 1 mark 1 pas 1 bringe 1 fisker 1 tilstå 1 sydlig 1 hage 1 kjendelig 1 sky 1 mægtig 1 levning 1 herre 1 rose 1 del 1 bund 1 skyde 1 mærke 1 sædvanlig 1 leje 1 ty 1 lejlighed 1 lighed 1 flytte 1 vendsyssel 1 forvandle 1 advare 1 måtte 1 styr 1 snit 1 klæder 1 forfølge 1 grændse 1 tåget 1 dets 1 strid 1 slem 1 hensyn 1 vente 1 ivrig 1 forsæt 1 norg 1 stive 1 ihvad 1 overordentlig 1 puffe 2 bedrift 1 skytte 4 sorgelig 1 skjul 1 sandflugt 1 adelig 1
Text of Danish publication	1394. I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sand- et har forvandlet de fordum dejlige marker til dele af klitterne. Gården ligger nu en stiv halv mil fra havet, og beplantningen af sandet har sat en grændse for dets magt. To af Nystrups gamle stader vil man endnu vide at vise der ude i klitterne, og medens gården lå på et af dem, boede der en mægtig herre ved navn Karl Blek. Det var en karl for sig selv især med hensyn til sine bunde, for dem holdt han mange af, men de var så små, Altid havde han en flok med sig af den slags, der ved den bjæffen, de stilte an, gjorde barn kjendelig i stor frastand, ihvad vejr der var på sky. Eu gang kom han i strid med en slem adelig frue langt nede i Vendsyssel, og de blev dødsfjender. Til sidst blev hun så ivrig på ham, at hun snakkede med sin skytte om at slå ham ihjel og lovede ham svære penge derfor. Til tegn på, at han virkelig havde gjort det af med ham, måtte han bringe fruen de guldknapper, som Karl Blek altid bar på sit bryst, og för fik han ikke sinlön. Efter at fruen bavde sagt ham, hvordan han bedst skulde passe Karl Blek op, og sagt ham, at ban kunde kjendes på sine kunde, rejste skytten til Ty og så lejligheden an. Endelig en søndag så han lej- lighed til at udfore sit forsæt. Det var just lige den dag, at Karl Blek red til Vang kirke, som sædvanlig fulgt af sine hunde. Ved kirken advarede man ham rigtig nok, da man havde mærket lidt til, hvad der var i vente, men det brød han sig ikke om og red hjem ad. Men skytfen havde passet sit snit og lå i skjul nordvest for Vang, hvorfra ban vejledet af hundenes glam styrtede løs på ham. Så gav det et puf, og så var det forbi. Knapperne sprætte- de skytten af klæderne og rejste hjem igjen. Lang tid efter traf en del herrer sammen oppe i Norge, eller hvor det var, og hver roste sig af sine bedrifter, den ene værre end den anden, indtil én af dem råbte: »Det er alt sammen ingen ting, for jeg har slået en kalv ihjel, der bar guldbær under hagen, det har I andre ikke.« »Så er det også dig, der har skudt min broder Karl Blek,« sagde en anden, og skytten blev forskrækket, så han tilstod sin gjerning og måtte lide sin straf. For ikke mange år siden fortalte en gi. fisker sine kammerater, at da han som dreng i tåget vejr vogtede får på det sted, hvor Karl Blek faldt, hørte han pludse- lig et puf, og fårene tog da flugten, så han nær aldrig havde fået styr på dem igjen. p. TJhrbrand.
Map