Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01455

Story DS_04_0_01455

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01455

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Egtved
Keywords associated with this story	råbe 3 forskrækkelig 1 klokke 1 tyk 1 ræd 1 ve 1 forstå 1 lede 1 hugge 2 fæl 1 vove 1 grim 1 navn 2 dristig 1 indrette 1 bie 1 tvivle 1 værk 1 stige 1 snor 1 bugt 1 ovenfor 1 jorde 1 nattetid 1 hejse 2 behandle 1 vente 1 kjælde 1 pust 1 kule 2
Text of Danish publication	1455. Der er et skovhoved imellem Egtved kirke og Ødsted kirke, og der skal i gamle tider have været en röverkule. Der går en å gjennem skoven, og så er der en stor bro, man skal over, se, under den bro havde de hængt klokker ved nattetider, og der gik snore derfra ind i roverkulen. Det gik sådan i mange år, men om- sider blevfolk så dristige, at de vilde have det skovhoved undersögt, og en stor del gik der inde i flere dage og ledte. Omsider stödte én imod noget, og da han vilde se, hvad det var, viste det sig at være en lem ned til en kjælder. Ingen turde jo vove sig derned, men så siger én: »Lad os nu bie til aften, for er der nogen, så skal de naturligvis ud i nat og röve.« En anden siger: >Ja, hullet er ikke större, end at de må komme én for én, så de kan ikke sådan møvre os af.» Endelig begynder det at råbe nede i kulen: «Per og Povl og Kræsten og Hans o. s. v.,« til der bliver tolv navne råbt op. Så kom de, men ovenfor var de rede til at hugge hovedet af dem, og nogle snubbede dem og trak dem helt oven jorde. De blev enige om at vente noget, for der var uden tvivl flere. Benved kl. 1, 2 om natten begyndte det at råbe tolv navne op igjen, og så siger den gamle: »Nu skal I op, for nu er det ved tiden. De andre skulde for længe siden været komne, og det er ikke til at forstå, hvor de bliver af. Så begynder de at kom- me, og de blev jo lige sådan behandlede. Da begynder den gamle roverkonge at brumme: »Nu er alle mine folk oppe og kommer ikke igjen, jeg forstår ikke, hvad de tager dem for. Jeg har ikke været oppe i 50, ja måske 60 år, men nu må jeg selv op.« »Ham mægter vi nok ikke,« tænkte de andre. Da han kom, pust- ede og stönnede han forskrækkelig, for hullet var jo for lille til den tykke hvalp. Omsider kommer han overkanten så nær, at de kunde se ham, og hans öjne tindrede som den gloende ild. Han så fælt ud, og de andre blev rædde. »Ja, det nytter jo ikke,« og de fik knivene i hånd og huggede sådan til, at de også fik bugt med ham. Så var de der endda til dag, men nu var der ikke flere. Nu vilde de ned og se, hvordan der så ud i kulen. Der var et hejse- værk, så roverne hejsede hverandre op i en hejsetakkel, og den måtte de også gå ned i, for stige var der ingen af. Der var så meget af alle slags, at det var uden al ende, og de gamle kunde ikke noksom fortælle om, hvor forfærdelig grimt de rovere havde det indrettet der nede. Niels Hansen Li, Vejen.
Map