Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01476

Story DS_04_0_01476

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01476

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bybæk skov
Keywords associated with this story	skrige 1 stoppe 1 kammerat 1 følge 1 hente 1 rende 1 pose 1 vanskelig 1 løfte 1 true 1 hugge 1 økse 3 mandsperson 1 snappe 1 mos 1 kam 1 dom 1 vant 1 bæk 1 nøde 1 hug 1 nåde 1 ende 1 stub 2 indgå 1 hin 1 kraftig 3 hyl 1 hæslig 1 henrette 1 guldsmed 2 arrestere 1
Text of Danish publication	1476. Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtöj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher guldsmed og spörger, om han var ikke ræd for at færdes her, og hvor hin vil- de hen. Ja, han vilde til Tirsbæk med noget bliktøj, han havde her i sin pose. Ja, siger karlen, om det kunde betale sig for ham at gå så lang en vej med så lidt? Jo, han var en fattig mand og var nødt til at arbejde om dagen, og så skulde han gå efter endt dagværk. Ja, det var en vanskelig vej at færdes på, for der op- holdt sig rovere her omkring. Ja, han var ikke så vant ved det, han var selv en kraftig mand, og hans hund var også kraftig, alt- så var de to. Karlen sagde, at han var også kraftig, og hans økse var så god som én, så var de fire i alt. I det samme skulde de over et træ, der lå over Bybæk. Så slog karlen med oksen hunden ihjel, og den forsvandt med et hyl i bækken. Så siger han: »Der lig- ger nu din kammerat, og dig skal a snart gjøre i stand,« og i det samme truede han ham med øksen. Så bad han om nåde. Han havde en gang indgået det løfte ved en forseelse, at han måtte ikke dø, inden hans höjre hånd blev hugget af. Så skulde de følg- es ad hen til en stub, og der skulde guldsmeden lægge hans hånd på den. »Hug nu godt til,« siger han, »for jeg vil nødighavemin hånd skøret.« Han hug også til, og den anden snapper hånden til sig, så han hugger øksen fast i stubben. »Der sidder nu din kam- merat,« siger ban, »og dig skal a snart gjøre i stand.« Så bandt han ham og stoppede hans mund fuld af mos, at han skulde ikke skrige, og så render han ned til Bredballe og henter folk. I det lav havde hele roverkompagniet samlet sig. Men de blev overvund- ne og arresterede i Vejle, ogderfra fik de deres dom, der lød på, at deskulde henrettes. Deres hoveder indmuredes i Vejle kirke, hvor de sees den dag i dag. Hjelmdmp smed.
Map