Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01493

Story DS_04_0_01493

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01493

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Langvad bjærge
Keywords associated with this story	plet 1 spille 1 strække 1 fyr 1 smøre 1 bondemand 1 opholdssted 1 samle 1 ansigt 1 arm 1 behøve 1 vældig 1 træde 1 rejse 1 lænke 1 ledes 1 aflevere 1 kraftig 1 snild 1 puds 1 mod 1 slup 1 vognkjæp 1 modstand 1
Text of Danish publication	1493. Det er ikke længe siden, at der i Lild og Tømmerby sogne var rovere, som havde deres opholdssted i en lang lyngbak- ke, der strækker sig langs hovedlandevejen gjennem begge sogne og kaldes Langvad bjærge. De havde lænker over vejen og nar- rede derved ofte de rejsende, men det kunde også ske, at en eller anden snild bondemand spillede dem et puds. En mand i Lild havde tit haft sammenstød med dem, men var dog altid sluppen helskindet. En gang fortalte han om et af disse sammentræf så- ledes : Jeg kom en aften kjørende med et læs ål ad den berygte- de vej, da der pludselig viste sig en fyr med et sort ansigt og en lang kniv i hånden, og han forlangte, at jeg skulde aflevere en del af mine bedste ål. Jeg så jo nok, at jeg ikke kunde gjøre modstand med de bare hænder, men jeg tabte ikke modet, og idet jeg bad roveren om lov til at gå om til siden af vognen og binde hestene, som for resten ikke var så kraftige, at de behøvede afbindes for at stå stille, gik jeg om til siden, hvor jeg vidste, at en af vognkjæp- pene sad løs. Jeg fik den snart i hånden, trådte hurtig frem og gav roveren et vældigt slag over den ene arm med de ord: »Dæær håer do den føøst oel.« Han blev helt forskrækket og fik endnu et par af samme slags, inden han fik tid til at samle sine tanker. Jeg spurgte ham nu: »Wel dohaflier, så ka dofo dæm.« Men da han nu ikke syntes videre godt om den slags ål, smurte han haser det bedste han kunde, og jeg skyndte mig at komme hjem, for ikke at få flere bejlere til mine ål. I siden af lyngbakken er endnu en stor grön plet med nogle store kuller lig gamle rævegrave, og pletten kaldes Roverstuen. P. Bliksted.
Map