Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01511

Story DS_04_0_01511

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01511

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Klode mølle
Keywords associated with this story	banke 1 nabo 1 dyne 1 mistanke 2 dag 1 dal 1 kammerat 1 eftermiddag 1 lyng 1 fyr 1 gribe 1 samtale 1 sjælden 1 forvej 1 hænde 2 luge 1 frelse 1 samle 1 finde 1 søge 1 tynd 1 liste 2 tumle 1 spor 1 hvile 1 kløve 1 økse 1 føre 1 mangle 1 herre 1 del 1 tærske 1 rulle 1 vove 1 frakke 3 skrig 1 tilbud 1 træde 1 fange 3 selskab 1 rejse 3 iud 1 stikke 1 bænk 2 øvrig 1 glemme 2 fatte 1 udse 1 møller 1 skule 1 tillade 1 engang 1 haste 1 kniv 1 hæve 1 beslutte 2 flygte 2 langvejs 1 give 1 enes 1 rygtes 1 snor 1 fortsætte 1 opgive 1 bevis 1 mil 1 heldig 1 rev 1 slægtning 1 sår 1 nabolag 1 behag 1 forløb 1 lydløs 1 e 1 husbonde 1 stole 1 modværge 1 slesvig 2 slikke 1 kvæle 1 seum 1 vært 1 henrette 1 møl 1 klode 3 medfart 1 morder 1
Text of Danish publication	1511. Klode mølle ligger i Kragelund sogn i en langdal, om- given af törre ufrugtbare banker, som til dels er bedækkede med lyng. Der løber ikke nogen å eller bæk igjenuem dalen, men møl- len havde sin vandkraft fra en stor so, som lå en mils vej öst der- fra, men som nu er udtörret. Egnen der omkring er tyndt befolk- et, men var det endnu mere i ældre tider, og det var sjælden, man så fremmede langvejs fra, men des bedre blev de også modtagne, når der en gang imellem kom én. Nu hændte det sig da engang, at der kom en rejsende til Klode mølle og bad om at hvile sig nogle dage, hvad også blev ham tilladt. Da han havde seet meget og fortalte godt, fandt de snart behag i hans selskab, han fortalte blandt andet, at han kom fra Slesvig, og var på rejsen til Viborg, hvor han havde en slægtning, som han vilde besøge. Efter et par dages forløb kom han om eftermiddagen hen til ladelugen og gav sig i samtale med karlen, som stod og tærskede; denne kavde allerede i forvejen fattet mistanke til den fremmede, og det styrk- edes endnu mere ved at se en lang kniv stikke frem af hans frak- kelomme, idet han böjede sig ind igjennem lugen. Om aftenen fortalte karlen sin husbonde om sin mistanke, men han troede dog ikke, at den fremmede havde noget ondt i sinde, og sagde: »Vil han stjæle, så vil ban dog vel ikke kvæle.« Alligevel besluttede han at holde lidt öje med fyren, og besluttede derfor at blive lidt sildig oppe den aften, hvorfor han lagde sig på bænken med oksen ved sin side, men han slumrede snart ind. Den fremmede, som lå i et kammer, listede sig iud i stuen, og da han opdagede manden, som lå på bænken, listede han sig lydløst hen og stödte kniven i haus side, så han med et skrig tumlede ned på gulvet. Nu gik roveren hen til sengeu for at give konen samme medfart, men hun rullede dynen om sig, så den tog stødet af, og omsider kom manden på benene og greb øksen for at frelse sin kone, og hævede den for at kløve roverens hoved. Han blev bange, da han så, manden var kommen på benene, og flygtede ud af huset, men i sin hast glemte hau at få sin store hund med, som han havde hik- ket inde i sit kammer. Han vovede dog ikke at komme tilbage, da der var blevet gjort aliarm. Mølleren var bleven hårdt såret og døde samme nat. Dagen efter rygtedes det ud over nabolaget, hvad der var hændt i møllen om natten. Nu samledes naboerne i møllen for at rådføre sig med hinanden om, hvorledes de bedst skulde fange ugjerningsmanden. Han havde om natten, da han flygtede ud af dören, revet en knap af sin frakke, og den var blev- en funden, så nu mente de at have to gode beviser imod ham, men de kunde ikke enes om, hvorledes de bedst skulde fange ham. Da sagde en gammel mand: »Lad mig få hunden og knappen, så vil jeg rejse ud og ikke vende tilbage, för jeg har fanget ham.« Dette tilbud var alle fornöjet med. Og nu gav den gamle sig på rejsen med hunden, som han havde en lang snor på, for at den ikke skul- de løbe fra ham, forresten lod han den føre an, da han mente, den vilde kunne følge sin herres spor, hvad den også gjorde en lang tid, meu omsider tabte den dog sporet og var ikke i stand til at finde det igjen. Dog opgav den gamle ikke håbet, men fortsatte sin søgen, og han stolede ogsåpå, at hunden vilde kjende sin gamle herre, hvis han skulde være så heldig at møde ham. Omtrent et et halvt år efter trådte han en dag ind i en kro nede i Slesvig. Så- snart han var kommen ind, foer hunden hen til en mand, som sad ved bordet sammen med to andre og fik sig noget at spise. Hunden gav sig til at slikke ham, men i sin glæde over igjen at se sin hund, glemte han sig selv og sagde til sine kammerater: »Se, nu kom dog min hund igjen, som har været borte så længe.« Da den gamle mand hørte dette, bad han værten om at lade den- ne person fængsle, da han var en morder; og skjöndt han satte sig til modværge, blev han dog greben og bunden. Hans frakke blev nu efterseet, og det viste sig, at den manglede en knap, og at den, den gamle mand havde, var af samme udseende, som de øvrige i frakken. Roveren blev nu ført tilbage til Klode mølle, hvor kan blev dömt og henrettet på en höj nord for møllen. N. K. Knudsen.
Map