Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01517

Story DS_04_0_01517

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01517

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Illerup
Keywords associated with this story	bestille 1 stille 1 gå 1 mistanke 1 jage 1 æde 2 sæt 1 reb 1 bæst 1 narre 1 kvæg 1 vælte 1 springe 1 flæsk 1 klokke 1 dundre 1 stærk 1 stryge 1 opholde 1 davre 2 ræde 1 øde 1 stol 1 spand 1 ve 1 travl 1 potte 1 strøg 1 svare 1 sabel 1 mærke 1 stakkel 1 sædvanlig 1 uge 1 tilfreds 1 ringe 1 minde 1 sag 2 mål 1 indenfor 1 fælde 1 skule 1 krop 1 husly 1 sparke 1 stund 1 anstalt 1 snakke 2 ste 1 sværd 1 agte 1 ulykke 1 voldsom 2 sværge 1 vandhul 1 seng 2 altsam 1 lænd 1 måltid 1 dræbe 1 vej 1 person 1 aftenstund 1 al 1 vid 1 stilhed 1 buse 1 skubbe 1 tøve 1 skjærtorsdag 2 betænkelig 1 ernære 1 seer 1
Text of Danish publication	1517. Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for bøndergodset der omkring. Midt vejs mellem Dover kirke og Illerup var to en- stedgårde, og i den ene var en mand, der havde 6 sönner, men de vilde ingen ting bestille, og så kunde de ikke svare deres skyld. Herremanden jog dem da ud af huset, og der kom ingen igjen, for det var blevet så ramponeret, at ingen kunde bo i det, men jorden lagde han under et andet sted. Den mand hed Povl, men ham, der blev jaget væk, han hed Klavs. Nu havde deher 7 dra- banter jo ikke noget at ernære dem ved, og da herren var skyld i, at de var bleven brødløse, svor de ham en ulykke, men først skul- de Povl have, for det var ham, der havde fået deres ejendom. De forsvandt nu helt fra egnen, og folk hverken hørte eller spurgte dem i længere tid. Så troede man, de var både død og væk. Povl havde været ræd en tid, men nu blev han tryg igjen. Så en sildig aftenstund hen på vinteren kom der en pottekjører og vilde logere ind ved Povl, og da kan var et godsindet menneske, sagde han straks ja som sædvanlig. Vognen vilde manden haft i husly, men det kunde nu ikke lade sig gjøre, for i den tid var folk ikke så bemidlede med hus som nu om tider. Vognen kom da til at stå udenfor lige ved siden af en vanddam. Hen ved sengedags gik pigen ud at hente en spand vand, og da hører hun nogen, der snakker i vognen. Så går hun hen og står og lytter, og da er det en af Klavses sönner og Klavs selv, der ligger og snakker, om folk- ene ikke snart kunde være gåede til sengs, det var voldsomt, så lang tid det tog. Imeldergodlag hun havde været ude, havde de fået en seng stilt an til den anden, og han var gået til sengs. Så fortæller hun Povl, hvad hun havde hørt, og de kommer til ens om i al stilhed at gå ud og vælte vognen med potter og samt ned i det vandhul. Dernæst skubber de dem om ved enden af buset og står og lytter, for hullet var tæt derved. Da seer de, den anden kommer springende ud af vinduet, men nu var der ikke noget for dem at gjøre, de andre to var druknede, og da han mærker det, strøg han af og lod bæster og vogn i stikken. Så gik der en lille tid, men så i den stille uge lige op til skjærtorsdag kom der en stakkel strygende hen til Povl, alt hvad remmer og töj kunde holde, og fortalte, at han havde logeret i en lade på Sjelle hede om natten og der ligget og hørt, hvordan b personer havde lagt råd op om at besøge ham skjærtorsdag morgen, og så skulde kan fældes. Men for det Povl havde været god imod ham, vilde han gjøre ham den tjeneste at komme over at sige ham det. Povl vid- ste ikke, hvad han skulde gjøre. Han kunde ikke rende fra det hele og lade hus og kvæg i stikken, for så lagde de det jo helt ød e. Nej, så kunde han da for den sags skyld selv blive øde også, altså bej han dagen op. Men den gang det blev rigtig lyst, begyndte han lige godt at blive betænkelig. Så kom herremanden Hjelmslev ridende forbi og vilde til kirke. Povl gik ud til ham og fortalte ham, hvordan sagerne de stod angåendes deher fem. "Ja, det kan jo godt være, at det ikke er til andet end til at narre os med, men det kan og godt være sandt. Men dersommentid du vil give en god davre, så vil a opholde mig efter dem, og kommer de, skal a nok gjøre ligen for dem." Se, nu skulde de jo rette an for her- remanden, der var så meget en grådig æder, og de fik travlt med at gjøre store anstalter. En flæskebov var alt hvad flæsk de havde i huset, og så fik han æg dertil, og han åd det altsammen. Aller- bedst som de sad, midt i måltidet, så ringede Dover klokke sidste gang, og det første den var færdig, så begyndte röverne at dundre på dören. Så siger herremanden : "Det er svært, så jöver de er, sig til dem, te jeg er ikke rigtig færdig." Povl talte også til dem, men det agtede de kun lidt om. "Ja, sæt nu lidt for dören, for jeg vil missæl være færdig." Nu bumrede de jo på, men det var en lilleagtig dör, og de kunde ikke ret komme til, og han sagde, at dersom de nu vilde tøve lidt, så skulde han frivillig lukke op. De gav dem da også tilfreds den stund. Omsiger var han færdig og rejste sig op fra bordet, tog sin sabel og sagde til Povl, at nu måtte han lukke op, men der måtte ikke svar velkomme uden én ad gangen. Povl gjorde det sådan, at der heller ikke kom uden én, og så stod herremanden inden for og hug hovedet af dem, som de kom, og sparkede kroppen til side. De fik ingen mistanke, omend- skjöndt de nok tykte, det bundtede noget med det, men de kunde heller ikke komme af sted med at advare hinanden, når de forst var kommen indenfor, for så var de kaput med det samme. Da den sidste vor slået ihjel, sagde herremanden: "Nu har jeg gjort ligen for min davre." Fra den tid af kaldes kirken Dover kirke, og stedet, hvor röverne dræbtes, kaldtes Hjelmslev-jorden. Det var en holdt, og der er nu et hus, som kaldes Hjelmslev-huset. Peder Johansen, Fuldbro mølle.
Map