Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01530

Story DS_04_0_01530

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01530

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Toftum
Keywords associated with this story	tænde 4 væg 1 mistanke 1 våge 1 halt 2 tabe 1 økse 2 forsigtig 1 herre 1 hvorom 1 klemme 1 fejle 1 sædvanlig 1 fange 1 vække 1 nægte 1 fatte 1 skikke 1 slukt 3 velsignelse 1 varme 1 vask 1 bagerovn 1 ly 1 sove 1 kravle 1 føle 1 fremtid 1 lyse 1 sengetid 1 seng 1 mede 1 opføre 1 heldig 1 mindelig 1 hemmelig 1 hjært 1 pande 1 urolig 1 jule 1 has 1 folkestue 1 virke 1 pjaltet 1
Text of Danish publication	1530. En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så stöjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet, hvorom de sad, og således fik de da roverne taget til fange. Da præsten hørte det- te her, sagde han til folkene i Toftum, at de for fremtiden ikke måtte huse nogne fremmede om natten. Men så var det næste jule- aften, at der kom en gammel mand, pjaltet, forfrossen og dertil krevl (halt). Han bad så mindelig om ly for natten, at de ikke kunde få over deres hjærte at nægte det, og så fik han lov til at kravle ind i bagerovnen, der endnu ikke havde tabt varmen efter julebagningen. Da det blev sengetid, gik folkene som sædvanlig til sengs; men konen følte sig urolig for den fremmede mand. Hun gav sig til at vaske op i folkestuen, og havde været så forsigtig at tage en økse ind til sig. Noget efter kom virkelig også den frem- mede gamle mand, og nu var han hverken halt eller fejlede nogen ting. Han havde et tændt lys i hånden og sagde disse ord så höj- tidelig: »Hvad der sover, skal sove, og være slukt, hvad der er slukt, og tændt det, der er tændt!« Konen, hvad hun får at gjøre, hun lægger öjeblikkelig ham én for panden med øksen, så han faldt død om, men hun måtte nu våge alene med liget ved det tændte lys, ti folkene kunde hun ikke vække, sådan havde den gamle mands ord virket. Først dagen efter, da præsten savuede Toftumfolkene ved kirken, og skyndte sig derned, hjalp det. Han lyste Herrens velsignelse over dem, og så kuude devågue, og lys- et blev slukt. Deu gamle mand, så de, var fader til de tolv rovere. J. Gr. Pinholt.
Map