Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01540

Story DS_04_0_01540

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01540

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bryrup Harrestrup
Keywords associated with this story	vågen 2 gå 1 allerbedst 1 herregård 1 rolighed 1 forved 1 narre 1 gribe 1 inde 1 kjælling 2 spektakel 1 hulle 1 kalde 1 tummel 1 fornam 1 økse 1 mening 1 krigsfolk 1 fange 2 benne 1 herlighed 1 pige 1 vai 1 ville 1 kakkelovn 1 stund 1 kniv 1 sove 1 ulykke 1 seng 2 kryb 1 vide 2 jule 1 juledag 1 ihvad 1 søvn 1 gjent 1 seer 1 skrumle 1
Text of Danish publication	1540. I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om jule- aften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte mand- en noget på bordet for dem, for konen gik og vai böjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå krigsfolk. Ua fyrene der hjemme havde fået en god levemåde, begyndte de at tænke på, hvor hun var bleven af, og de siger: »Hvad, hvor blev kon- en af?« Ja, siger manden, hun var benne at rede sengene, for de havde ikke vidst af, de skulde have så mange fremmede sådan en höjtidsaften. De tænkte så ingen ting på, forend krigsfolkene de kom og fangede dem. Den gangens tid de så det, hug de deres knive i loftet og råbte : Havde de vidst af det at sige, skulde der være skeet en ulykke for længe siden. De fornam jo, at de nu var narrede, og at der ingen ting var for dem atgjore. Sågar der atter et år hen. Juleaften var alle folkene i den samme gård gåede til sengs udentagen en pige, som gik efter at ville have gjort rent nu til höjtiden, nu det andt var kommet til rolighed, for det var jo gjærne pigernes skik. Så som kun går allerbedst, tyktehun, der var noget, der skrumlede ude i deres kjokken. Hun vender sig og seer hen til döien, da kommer der en gammel kjælling kryb ende ud af kakkelovnen med en tyvefinger på hendes fingre, og den brændte ligesom et lys. Det var ikke sådan som nu om stund- er, for den gang havde de jo kakkelovne af turrer og fliistene. Så griber pigen en økse og springer hen og står forved hende Ind kunde hun ikke komme for pigen og heller ikke tilbage. Folkene de sov, og de kunde ikke blive vågne, ihvad tummel pigen hun end gjorde, for spektaklet havde jo kastet søvne på dem. Så stod det jo hen til op på dagen det var nu juledag, og der kom ing- en af Bryrup folk til kirke. Andre folk, der var til kirke, tænkte ved dem selv: »Det må være fejl i Bryrup, siden der ingen er,« og så gik folk derned for at se, hvoidan det stod til. Se, da sid- der denher gamle kjælling i kakkelovnen, og pigen står udenfor kende, og de andre de sover. De gjente hende til at få de andre vågne, og så fik de hende fanget. Det var jo hendes mening, at hun havde villet have dem af med livet, for det de havde taget hendes 12 sönner. Så fortalte hun jo, hvor deres roverstue var, og der gik de op, og der var herlighed nok samlet sammen. Rov- erstuerne véd a nok, hvor er, for a har været ved dem mange gange. De er henne i Mønsted i nordvest for byen ved en stor höj, de kald- te Bavnehöj. Dir er to huller der endnu. (Jens Doktors enke) Ane Marie Nielsdatter, Ørum.
Map