Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01550

Story DS_04_0_01550

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01550

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fyenshoved Grønlund
Keywords associated with this story	bord 1 lås 1 kiste 1 følge 1 vælte 1 lade 1 tage 1 binde 1 gjøre 1 færd 1 behov 1 ren 1 true 1 gevær 3 klemme 1 forsvare 1 ødelægge 1 kjøkken 1 rede 1 brede 1 værelse 1 tang 1 våbenhus 1 beslutte 1 hævne 1 buk 1 bukke 1 de 1 bevokset 1 hellere 1 herved 1 klud 1 tykkelse 1 dug 1 plyndre 1 let 1 forvaret 1 grøn 1 bun 2 halshugge 2
Text of Danish publication	?1550. Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grönlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf netop konen ene hjem- me, og det faldt hende straks ind, hvad det måtte være for folk, siden de kom hver med et ladt gevær. Men hun lod ingen ting forstå, hun bad dem at sætte sig til bords, og hun bredte en dug på bordet og gik ud i kjokkenet igjen, medens roverne blev sid- dende ved bordet og vidste ikke andet, end at hun var i færd med at lave mad til dem. Men hun var gået ned i stalden og havde bundet klude om födderne på en hest, for at de ikke skulde høre, hun red over gården, og derpå var hun reden til Eskebjærg (Sche- lenborg) for at få folk til hjælp. Da de kom tilbage til Grønlund, gik konen forst ind i kjøkkenet og derpå ind i stuen, hvor rover- ne sad. Hun gik derefter hen og tog alle deres geværer og satte dem hen i en krog. Derpå kom de folk ind, hun havde hentet, og vælt- ede bordet over på dem, og herved kom de slemt i klemme, ti bordpladen var af sten på 3 tommers tykkelse. En af dem fik fat på et gevær og skød det af, men uden at gjøre nogen skade. Der- på blev de halshuggede på en höj, som endnu hedder Stejlehöj. Nu troede folk, at de havde fået dem ødelagt allesammen, men endnu var de to gi. tilbage, og da de unge ikke kom hjem, besluttede de at ville hævne sig. Næste år gik de også til Grøn- lund og kom dertil en dag, da alle folkene på gården var i kirke, så nær som konen og en lille dreng. Roverens kone gik nu ind til hende, men roveren gik op til kirken for at passe på, når folk gik fra kirke, for at komme tilbage forend dem og sige sin kone besked, for at de kunde komme af vejen. Konen på gården havde imidlertid fået roverkonen vel forvaret. Hun havde vist hende omkring i alle sine værelser og lukket alle sine kister op, og til sidst var de kommen ind i en stue, hvor der stod en stor egekiste. Her bad bun roverkonen tage et stykke töj op af. Men hun svar- ede, at konen kunde selv tage det. »Nej, tag du det, for du har lettere ved at bukke dig end jeg,« hun var nemlig frugtsommelig. Derpå bukkede roverkonen sig ned og vilde tage det, men i det samme tog konen ved hendes ben og kastede hende i kisten. Hun sagde derpå til drengen, at han skulde gå op til kirken og sige til hans fader, at nu havde bun fået roverkonen i kisten. Da dreng- en kom til våbenhuset, stod roveren der. Han spurgte drengen, hvor han skulde hen. Ja, han skulde sige sin fader, at nu havde hans moder fået roverkonen i kisten, og han skulde hjem afhjælpe hende. »Det gjøres ikke behov at sige det til ham, følg med mig, så skal jeg hjælpe hende,« sagde roveten. De gik nu til gården, men da konen fik at se, at roveren og drengen kom, lukkede hun alle dörene i lås og tog sin kjøkkenøkse for med den at forsvare sig. Da han nu ikke kunde komme ind, truede han med at slå drengen ihjel, men hun svarede, at der måtte hellere én dø end tre. Så tog han først og skar en finger af drengen og kastede efter hen- de, og siden skar han drengen i stykker, medens moderen så der- på, [midlertid kom manden og de andre folk fra kirke, men da roveren fik dem at se, løb han sin vej. Nu blev der sendt folk ud for at lede ham op, og da de kom ned tilstranden, var der en jagt- hund, som fandt ham i tangen. Han blev derpå tagen, og både han og konen blev så halshuggede på samme höj som de andre tolv. Kisten siges endnu at stå i en gård i Dalby. A. C. P.
Map