Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01552

Story DS_04_0_01552

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01552

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sandalsbjærg Toftgård
Keywords associated with this story	tænde 1 krat 1 rage 1 jage 1 æde 2 lås 2 soldat 3 følge 1 hilse 1 kjælling 2 lade 1 sølv 1 redde 1 rytter 1 færd 1 to 1 sejle 1 møde 1 ren 1 hugge 1 økse 1 bøsse 1 gevær 2 kirkefolk 1 betragte 1 sag 1 loppe 1 tvivle 2 skule 1 nytårsaften 1 kikke 1 hævne 1 stodder 1 bukke 1 hælde 1 lukker 1 kravle 1 dræbe 2 stilhed 1 nytårsmorgen 1 lyst 1 syldsten 1 seer 1 søn 1 sølvsager 1 overmande 1
Text of Danish publication	1552. En nytårsmorgen kommer to gamle mennesker, en mand og en kone, til Toftgård. Folkene der vilde til kirke i Jetsmark allesammen, så nær som konen i gården. Så vilde den fremmede mand med dem til kirke, og denher gamle kone blev ved konen i gården. Siden kirkefolkene var komne over åen den skulde de jo sejle over så vilde röverkouen der hjemme se alt deres sølv og gode sager, men konen var ikke lysten i dot. De havde en stor gammel ørk, hvori sagerne var, den lopper hun da endelig. Så står nu kjællingen og bukker sig og rager i det og betragter det. Da tager konen i födderne af hende og jager hende i kisten og lukker den i låse. Konen tvivlede jo nok på, det var galt. Så var der ikke andre hjemme ved hende end en lille dreng, han skulde da af sted og kente manden. Da han kommer udenfor kirken, møder han rovermanden, og han spörger ham æd, hvor han skul- de hen. Han svarede, at han skulde til kirken og hente hans fa- der, for der var en fremmed kone hjemme, der vilde tage deres sølvsager. Så siger stodderen: »Nu kan du følges med mig, a skal nok fri jer tor det,« og han narrer da drengen med sig til- bage. Imens går konen der hjemme atter og frami gården og lås- er alle dörene. Rovermanden kommer så og råber til hans kone, og hun svarer ham igjen i ørken og siger, de han skulde tage hans stålhandsker på og kratte en syldsten ud og komme ind og redde hende, for hun var lukket ned i kisten. Han gjör også det, krat- ter en sten ud under dörtærskelen og vil kravle derind æd. Han kommer også så vidt, at han får hovedet godt ind, men da hugger konen hovedet af ham med øksen, som hun havde gået og hvedt imens. Da han nu er af med livet, bliver kjællingen i kisten, til folkene kommer fra kirke, og så får de hende dræbt. Året efter, nytårsaften, kommer der 12 karle og vil hævne deres død, for det var deres sønner. De havde ladte geværer med dem, og de sætter de i gangen. Så kommer de ind og hilser. Folk- ene bad dem sætte sig, og de satte på bordet alle de gode sager, de havde, de tvivlede jo nok på, der var fejl ved det. Konen kom ud og fik en karl på en hest, der skulde ride til Birkelse efter hjælp. Der lå en eskadron ryttere i den. Manden i Toftgård un- derholdt imens roverne, så godt han kunde. Konen fik en pige til i al stilhed at gå ud i gangen med noget vand at hælde papand- en af deres bøsser, sådan at de ikke kunde tænde. Nu sad altså roverne i al fortrolighed, til de hørte det dumre ude i gården. De sætter deres höjre hånd for vinduerne og vil kikke ud. Siden de så seer soldaterne holde der ude, springer de ud i gangen og vil tage til deres geværer og vil da til at skyde på soldaterne, men de slog klik allesammen. Soldaterne fik dem nu let overmandede og dræbte, og siden så de ikke færd til mere der i Toftgård. De mente, at deher rovere var fra Sandalsbjærg. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Map