Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01572

Story DS_04_0_01572

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01572

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lundbjærg skov Værum
Keywords associated with this story	eng 2 allerbedst 1 skrige 1 gifte 1 gjæst 2 modtage 1 forsvinde 2 kirke 1 grøft 1 tage 1 port 1 opdage 1 spor 1 løb 1 hav 2 dandse 1 vældig 1 sædvanlig 1 bruden 2 frihed 1 stimle 1 bryllup 1 sæk 1 strø 1 gje 1 fødegård 1 gryn 3 kravle 1 tvinge 1 fåresti 1 dyrlæge 1 avle 1 blande 1 auktion 1 vide 1 træk 1 galt 1 slup 1 kule 3 seum 1
Text of Danish publication	1572. Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæst- frihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig större, og endelig dandsede en af de fremmede karle ud af dören med bruden, og inden nogen vidste af det, var alle de fremmede karle og bruden forsvunden. Der gik mange mange år hen, og ingen vidste nog- et af, hvor hun var bleven af, alle troede dog, at det var roverne, der havde været der. Så en hostaften kom der en ældre kone til min fødegård, den östligste i Jebjærg, og sagde, at hun var den kone, der som ung pige var forsvunden fra brylluppet i Værum, og hun fortalte da, hvordan det var gået til bryllupsaftenen. Da hun var kommen ud af gården, var alle de andre stimlede sammen om hende og havde så ført hende ud i skoven, efter at de først havde lagt en knebel i muuden af hende, for at hun ikke skulde skrige, og havde så trækket hende rundt omkring i skoven gjen- tagne gange, for at det skulde se ud, som huu var kommen langt hen, og så til sidst havde de ført hende ned i roverkulen, og der var hun bleven tvungen til at gifte sig med en af roverne og hav- de avlet mange börn med ham, som nu allesammen var store. Den dag hun var sluppen fra dem, var alle roverne ude så nær som en dreng på tolv år, han var ene hjemme ved hende, og han havde tit været ude i egnen og gjort sig kjendt med den. Så hav- de hun sagt til ham: »Kan du kravle op i det höjeste træ og sige mig, hvad du kan se.« »A kan se Ørum, Værum og Vææt og Jebjærg stææt.« Så vidste hun, at når han kunde se det, var hun ikke langt fra hendes hjem, för havde hun ikke vidst, hvor kulen var. Så tog huu en sæk med gryn og gik ud i skoven. Der strøede hun grynene, så langt hun kom frem, for at hun, hvis hun ikke fandt ud, atter kunde finde tilbage til kulen. Hun blev ved at gå, til det blev aften, og så fandt kun til Jebjærg. Ved den lejlighed blev kulen opdaget, idet man fulgte sporet af grynene. Alle roverne blev så hængt, og dören til roverkulen, en vældig stor jærnbeslået port, blev hængt op som kirkedör for Ørum kirker Jeg har seet dören, og den blev senere solgt ved auktion og kom til Jebjærg, hvor den kom til at stå i et skillerum i en fåresti. Endelig blev den brugt som bro over en grøft i Galten (eller Vissing) enge henne i de enge, der kaldes Herreli, og er der den dag i dag. Dyrlæge 8. L. Høeg, Voldum.
Map