Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01677

Story DS_04_0_01677

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Strandings / Strandinger
Publication ID	DS_04_0_01677

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Husby klit
Keywords associated with this story	historie 1 ungdom 1 svær 1 klit 1 ling 1 hu 1 tumle 2 true 1 strøg 1 pille 1 mærke 1 vai 1 forære 1 storstue 1 navnlig 1 spøgeri 1 skrin 2 guldring 4 ring 4 ringer 1 live 1 sygdom 1 strande 1 spogeri 1 styrmand 1 forlove 1 tæring 1 pest 1 sidsel 1
Text of Danish publication	1677. Henne for Husby klit strandede en Hollænder. Folk- ene vai meget forkomne og gjennemvåde, navnlig styrmanden, han var for så vidt død, da kan kom i land. De tumlede noget med ham for at få liv i ham. Han havde en svær guldring på den ene finger, og den var der én, der strøg af, lav de tumlede med ham, for de troede jo, han vilde have døet. Men han kom dog til live, og nu vilde kan nok kave haft hans guldring. Han var ikke ringere, end han nok havde lagt mærke til ham, der havde taget ringen, og kunde kjende ham, da han blev rask. Men han fik den ikke, og så truede han karlen noget med, at han aldrig skulde bave nogen lykke af den. Karlen blev så gift og forærede hans kjæreste den guldring. Noget efter fik han tæring og levede ikke ret mange år. Da hans kone blev enke, kuude hun så tit se hendes mand han stod udenfor sengen og tog efter hendes hånd, og så kom hu; i tanker om, at det var den guldring, han gik efter. Så tog hun den af hendes finger og lagde den ind i storstuen i et lille skrin, der stod på bordet. Hun havde en lille dreng ved ham, og det var så en aften, de havde været i by og kom hjem, da stod deres stor- stuedör oppe, Så sagde drengen: »Åja, der står min fader.« Da stod han og pillede ved det skrin. Hun blev nu forlovet igjen. Så tog de ringen og lod den smælte sammen med en anden ring ved guldsmeden og fik to andre ringe af deu. og de blev også gift med hinanden. A talte en gang med en pige, der tjente der, og spurgte hende, om det var sandt, der var noget spogeri. Nej, sagde hun, hun havde intet mærket, andet end det, de satte en rugtvil- ling hver aften for deres sovekammerdör. Siden spurgte a Maren Dal, hvad der blev af ringen til sidst. Ja, der blev det af den, at de måtte til at grave ringen ned i manden hans grav, og så blev der ro. Sidsel Andersdatter Dal, Uglkjær. Denne historie er ikke ret gammel. I min ungdom har jeg kjendt både manden, der fik titring, og hans enke samt hendes anden mand, lige- som jeg har været i gården, hvor spøgeriet var. E. T. K. G. Pest og sygdomme.
Map