Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00845

Story DS_01_0_00845

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00845

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fur
Keywords associated with this story	bakke 1 underjordisk 1 forsvinde 1 lyng 1 middag 1 hammer 1 hænde 1 udrette 1 klang 1 smuk 1 meldmad 1 hage 1 omtale 1 hvile 1 glemme 1 kakkelovnskrog 1 husmandskone 1 enkelt 1 ledes 1 forskrækkelse 1 vedblive 1 gavn 1 bestemme 1 fortabe 1 foruden 1 fremdeles 1 hændelse 1 mindelig 1 nordvestlig 1
Text of Danish publication	?845. På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to höje, der kaldes Smecljehöjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse höje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene höj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og klang i höjen, lige- som om der stod en smed der inde og smeddede på sin ambolt. Om aftenen, da hun kom hjem, glemte hun na- turligvis ikke at omtale sin hændelse, og der var nu mange, der måtte ud til höjene for at høre den underjordiske smed. Så var der også en smuk ung kone fra samme by, som kom der ud en gang og lagde sig ned ved höjen for rigtig at høre bjærgmanden hamre. Men denne fandt be- hag i konen, lukkede höjen op og tog hende ind til sig. Xu blev der naturligvis megen sporgen og leden efter den forsvundne; der gik en månedstid, men konen var og blev borte. Endelig kom manden i tanker om, hvor hun måtte være, og han gik derfor op til Smedjehöjene og råbte og bad så mindelig om at få sin kone tilbage, men lian fik intet svar, og således gik det flere gange. Han gav sig dog ikke fortabt, og til sidst fik han så det svar, at konen aldrig kunde komme tilbage, da hun nu var gift med bjærgmanden. Manden vedblev dog fremdeles at gå op til höjene og bad og bad, at han da endelig måtte få sin kone igjen, som han ikke kunde leve foruden. Langt om længe havde konen fået lært at lukke höjen op, og en dag, da hendes mand også var der med sin bön, sagde hun til ham, at det vilde være til deres egen skade, hvis hun kom til ham igjen, og at hun ikke mere kunde være til gavn oven jorden; men han blev ved med sit, og så måtte hun bestemme en tid, da manden kunde hente hende, uden at bjærgmanden skulde vide det. Så kom hun da atter til sit forrige hjem, hvor hun straks satte sig på en stol i kakkelovnskrogen; men der blev hun nu bestandig uden at udrette det mindste, indtil hun døde. Hun talte ikke stort med folk, og ingen fik noget at vide om, hvor- ledes hun havde haft det i höjen. Det hus i Debel, hvori denne kone og hendes mand boede, véd enkelte gamle folk endnu af at sige. De skal have boet i det sted i Debel, hvor gamle Jens Danielsen for nogle år siden boede. A. C. Nielsen, Malle.
Map