Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00857

Story DS_01_0_00857

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00857

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Højslev
Keywords associated with this story	trold 9 leve 1 jordemoder 5 dal 1 ben 1 eje 1 skumring 1 hjem 1 nordre 2 mave 1 svinde 1 smøre 1 græs 1 hue 2 udføre 1 betale 1 færd 1 indhente 1 øde 1 vold 1 afsted 1 ren 1 dale 1 hule 1 sved 1 plante 1 piske 1 spån 1 pille 1 vagt 1 salve 1 stakkel 1 syne 1 in 1 brudgom 1 brud 3 bruden 4 tåle 1 guldpenge 2 krybe 1 forinden 1 påtagen 1 brod 1 hyrdedreng 1 dom 1 visne 1 grund 1 fortsætte 1 tilhøre 1 ligevel 1 guld 1 lænke 1 såkaldt 1 opfort 1 spade 1 forbavselse 1 firspring 1 vi 1 mø 1 forløse 2 love 1 æske 1 almisse 1 barnsnød 1 belønning 1 betingelse 1 dring 1 flot 1 foretrække 1 henvende 1 kål 1 kryb 1 lofte 1 mure 1 værdi 1 vej 1 vie 1
Text of Danish publication	?857. Mens kirken i Höjslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Höjslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit øde- læggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans frem- færd. Han svarede, at kirken var bygget på hans ejen- dom, og der vilde han ikke tåle den. Dog blev de ved at snakke frem og tilbage med trolden, indtil han gav dem lov til at bygge på to betingelser. Den første var, at de skulde lade hans hue indhugge i en sten, og stenen ind- mures på kirketårnets nordre side. Det skete, og den dag i dag kan man se denne hue i stenen. Den anden beting- else var, at den forste mo, der kom til at stå brud i kirken, skulde tilhore ham, og skjöndt det ikke var så lille en for- dring, gik de dog ind på den. Det varede et års tid, in- den en mo blev viet i kirken, og hun var fra det nordre i sognet. Da de havde været i kirken og vilde kjøre til hjemmet, kom han til kusken og bad ham at holde, da bruden tilhørte ham og ingen anden, og < vil du ikke med det gode," sagde han, "så skal vi nappes om hende.* De ord var henvendte til brudgommen. Nu gav kusken hestene af pisken og jog afsted i fuldt firspring, men al- ligevel indhentede trolden dem og rev et hjul ud af vognen, så de væltede, og nu tog han bruden og bogstavelig slæbte hende hen over marken til de store dale, der endnu bærer navnet Brudedále, hvor trolden havde sin bo. Dog kunde bruden ikke komme aldeles i hans vold, forinden han fik brudesmykket af hendes hoved, og dette kunde han ikke selv udføre. Men så fik han en fårehyrde til det under lofte om belønning derfor. En dag i skumringen mange år efter gik en gammel kone, der var jordemoder i Höjs- lev, uden for sit hus og plantede kål, men bestandig krøb der en stor skruptudse for ved hende, så hun ingen steder kunde sætte spade for dyret. Konen går da og småskjænder på tudsen og siger : "A, kryb din vej, din tykmave, det kunde så mænd være almisse at hjælpe dig, når du skal lægge din mave, stakkel.* Og som konen sagde dette, for- svandt dyret. Men om natten, da jordemoderen lå i sin bedste sövn, kaldte trolden fra Brudedalene hende op og sagde, at hun måtte endelig følge med ham, da hans kone var i barnsnød. Tillige fortalte hau hende, at hun halv- vejs havde lovet hende det i går, ti tudsen var bjærg- mandens kone, der havde påtaget sig en sådan skikkelse. Jordemoderen fulgte da med ham, og han forte hende nu ind i en hule, hvor det var så morkt, at hun ingen ting kunde se. Men trolden tog en lille æske med salve frem og smurte dermed hendes öjne, og nu blev det så lyst som dagen. Han førte hende derpå ind til den syge kone, og hun forløste hende. Da var det den brud, han havde bortslæbt fra vejen. Da jordemoderen havde forløst konen, sagde denne til hende: < Når min mand nu betaler dig for din hjælp, så vil han lægge for dig en del guldpenge og ved siden der af nogle spåner og for dig at se på rene ubetydeligheder, men dog skal du tage spånerne i steden for pengene, ti hvad der her er guld, har hos jer ingen værdi, men hvad der her synes værdiløst, er hos jer det pure guld. > Bjærg- manden lagde da også frem for hende, som konen havde sagt, men jordemoderen foretrak til troldens forbavselse spånerne for guldet, og da hun kom hjem, var det bare guldpenge. Hvor trolden slæbte bruden hen, visnede græsset, men siden blev der en grön sti. Et sted der i nærheden hen- tede hun vandet, de brugte i hulen, og hun havde en lænke om benet. Ligesom trolden fik den første mø, skal han og have den sidste, der vies i kirken. En hyrdedreng gik en gang rundt om höjen i Brude- dalen og sagde : "Bjærremand, bjærremand But, æ do hær- eund så ska Fanden flot dæ ut." Men nu hørte drengen bjærgmanden spörge sin kone : "Æ æ wand warm, æ æ knyw hwas?" og så tænkte drengen: "Det er vist bedst, jeg piller af; det første, jeg kan komme af sted, er vist ikke for snart.* Jeppe Jensen, Åkjær.
Map