Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00858

Story DS_01_0_00858

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00858

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Højslev
Keywords associated with this story	underjordisk 1 ligne 1 tænde 1 forsvinde 1 hort 1 hilse 1 time 1 tømmer 1 ilde 1 kul 2 klar 1 folge 1 brudeskare 1 brudgom 1 brud 3 bruden 2 datter 1 bryllup 1 glemme 1 fylde 1 velstand 1 barn 1 kjøkken 1 farvel 1 kande 1 garde 1 bygge 1 ile 1 rev 1 vi 1 spørge 1 love 1 henvende 1 kasse 1 mudder 1
Text of Danish publication	?858. Da Höjslev kirke skulde bygges, havde byg- mestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skudder- mudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Höj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at bygge deres kirke i fred. Ja, bjærgfolkene var da heller ikke så vanskelige at komme til rette med. De vilde bare have den første brud, der kom over en bestemt bro i nærheden af kirken. Nå, den blev da lovet dem, og nu kunde bygmestrene arbejde i fred, så kirken blev knaphændet færdig. Men så var det jo denne sag med bruden, og det kan man jo vel tænke, at der var ingen brud, der havde lyst til at komme over denher bro, indtil sagen var ved at gå i glemme. Så var der endelig en brudeskare, der kjørte ad den vej til kirke. Nu var der jo rigtig nok nogle, der mente, at det vilde gå hårdt og ilde til med bruden, men hun kom godt nok til kirke og blev viet til sin brudgom, kom da endelig også hjem igjen, men så heller ikke længere; ti bryllups- natten forsvandt hun så aldeles, at ingeu kunde komme hende på spor. Siden den dag hedder garden, som godt nok ligger i en dal, Bniddal. Nu gik der sådan omtrent et års tid, og ingen havde hverken hort eller spurgt noget til den forsvundne brud, da kom der en klar måneskinsnat en lille mandsling ind til de gamle i Bruddal og opfor- drede konen til at folge sig, da hendes datter lå i barns- nod og nok ikke kande blive forlost, med mindre der kom en kristen kvinde til hende. Konen var ikke meget for ilet, men da hendes mand sagde, at hun helst måtte gà, og den lille lovede, at der intet ondt skulde times hende, fulgte hun med ham. Hvor de gik omkring, kunde hun nu slet ikke blive klog på, men lige med et stod hun ved sin datters seng. Da hun havde forlost hende, sagde hun farvel til hende og bad om at komme tilbage. "Det skal du," sagde mandslingen, "men forst vil jeg betale dig for din bistand, hold dit forklæde op!" Hun gjorde så, og den lille fyldte det da med noget, som konen syntes mest lignede kul, hvorfor hun tænkte på at kaste det fra sig igjen, men da den lille bad hende at passe godt på det, tænkte hun, at hun kunde da gjærne gjøre ham den for- nöjelse, hun kunde jo også tænde ilden ved det næste morgen. Den lille vilde nu følge hende op, men datteren råbte efter hende: 'Hils min fader og sig, jeg har det godt!" För konen ret vidste af det, stod hun i hendes eget kjøkken, hvor hun smed kullene ned i torvekassen og gik så i seng. Næste morgen så hun imidlertid, at kassen var halvfuld af guldstykker. Siden den dag blev der stor velstand i Bruddal. M. Møller, Sir.
Map