Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00895

Story DS_01_0_00895

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00895

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Linderupgård
Keywords associated with this story	trold 2 lykkes 1 troldfolk 1 hår 1 svinde 1 hoppe 1 pas 1 bjærge 1 hænde 1 stryge 1 lystig 1 liste 2 bagefter 1 kone 1 ager 3 pak 1 ansigt 1 mærke 1 sorg 1 bi 2 tåle 1 hænge 1 lystighed 1 sjæl 1 brede 1 skarn 1 agte 1 uro 1 stolpe 1 flamme 1 indvie 1 befri 1 djævelskab 1 forklare 1 herremand 2 kridhvid 1 lost 1 råd 1 trave 1
Text of Danish publication	?895. Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjön en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en höj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved af- tenstid, at höjen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under dandsede og drak trold- pakket og holdt en grumme lystighed. Så en gang for- svandt herremandens frue, og ikke en sjæl vidste, hvor hun var bleven af. Manden lod lede efter hende vidt og bredt, men det hjalp ikke, hun var borte, og han var jo helt ude af sig selv af sorg, som ikke så sært var. Så en aften kommer herremanden forbi höjen, hvor bjærg- folkene var til huse, og han ser da, hvordan den rejser sig på fire gloende ildpæle, og neden under var der eu vrimlen og uro af de små trolde, som af bier i en bi- kube. Midt i sværmen står hans kone, kridhvid i ansigtet og med håret hængende lost ned ad ryggen. Herremanden skyndte sig hjem, for han kunde ikke tåle at se det syn; men nu vidste han, hvor hans kone var, og han mærkede, at han ingen ro kunde få, för han fik hende befriet. Næste dag rider han hen til en klog kone og spörger hende til råds. "Det skal jeg forklare dig," sagde hun, "når höjen nu rejser sig igjen, må du tage den bedste løber af din sfald og ride derhen og se at liste hende fra dem; de vil jo komme efter dig, men du skal ride, alt hvad remmer og töj kan holde, ad kirkegården til; men pas endelig på at ride tværs over agrene.* Da höjen nu igjen rejste sig, sad- lede herremanden sin gråskimmel og red der hen. Bjærg- folkene holdt gilde, drak og hoppede lystigt om mellem hverandre. Det lykkedes ham godt nok at få sin kone listet ud, uden at de straks agtede det, og han lader så stryge ad kirken til. Men nu mærker troldene, hvad der er sket, og de sætter af sted bagefter. De kunde for resten trave bedre, end man skulde tro, og så havde de noget giftigt skarn, de smed efter dem; mere end én gang var de nær ved dem, for han havde glemt konens råd og red langs ad agrene. Men som de nu er ham allernær- mest, kommer han ind på en mark, hvor agrene går på en anden led, og nu fik han forspring. Endelig nåede de da kirkegården, og nu var de bjærgede, for på indviet jord har al slags djævelskab ingen magt. Villads Andersen, Trabjærg.
Map