Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00357

Story DS_05_0_00357

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00357

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Serup
Keywords associated with this story	absolut 1 veje 1 gid 1 fald 1 drag 1 skilling 1 umulig 1 ønske 1 hvile 1 ene 1 fornam 1 far 1 hård 1 tærske 1 sædvanlig 1 skrig 2 sorg 1 kræ 1 holsten 1 dragkisteskuffe 1 hænge 1 strø 1 åbne 1 sandhed 1 dragkiste 1 aft 1 tale 1 naturlig 1 jorde 1 spørge 1 utålmodig 1 studere 1 skille 1 dug 1 skuffe 1 ang 1 nat 1 tyland 1 vejrlig 1 fiskeri 2 løve 1 salig 1 melig 1
Text of Danish publication	357. En pige fra Øgård i Stir blev gift der ovre ad Tyland med en karl, der hed Kræ Led. Han var hjemme ved hans forældre, og der kom hun jo til og var, men de var så hårde ved hende. Hendes mand gik ned til Sundgården hver dag på fiskeri, for der drev de det fra den gang, og han gik hjem hver løver- dag aften. Sådan stod det nu hen en tid. En gang siger han til hende, om hun ikke vilde med ham på veje. Jo, så fulgtes hun med ham. Han siger, han kunde ikke gå fra hende. Hvifor han kunde ikke det? Nej, det var ham umuligt. Ligesom han gik fra hende, så vendte han igjen. Endelig må de jo skilles ad og'.'gå hver til sin side. Så går hun hjem og hænger sig - måske det var et par dage efter. De fandt hende i et mørkt hjörne der hjemme og tager hende så og lægger på en seng. Der går nu bud til hendes mand, te hun var död, men de sagde ham ikke, hun havde hængt sig, så det fik han ikke at vide. Han er nu så utålmodig og snart afsindig af sorg. Hun bliver så jordet, og præsten taler over hende inde i kirken. Han priste hende jo salig, men da var det, ligesom én kunde tærske et oprinket töjr på kirkedören. Alle begravelsesfolkene hørte den lyd. Om aft- enen var der sådan aflarm på Serup hunde, og nogle af folkene fornam hende der hjemme, og var enige med dem selv om, at det var hende. Hans forældre lå i den stue, hvor hendes drag- kiste stod, og tykte i flere nætter, at de hørte hende der, og de så hende så tydelig, hun trak en skuffe ud i dragkisten, og de greb i angest om hinanden. Manden var jo på hans arbejde som sædvanlig og gik dertil med skrig og skrål. Så blev der kjendt dem det råd, at de skulde strø hörfrø for dören, og det gjorde de. Så gav hun et skrig udenfor, da hun kom, og det gjorde dem lige så angst. De gik nu til en degn i Hvidbjærg, der hed Thorup, han var som studeret. Så manede han hende eller for- mente hende i alt fald gangen dertil. Lige i samme tid bliver der sådant Guds ondt vejrlig, at manden kan ikke komme på fiskeri, men må ligge hjemme. Han hører, det tager på i en far- lig tid. Da siger hans forældre, at nu vil de sige ham sandheden: Karen havde hængt sig, hun var ikke død en naturlig død. De havde åbnet hendes dragkisteskuffe, og der fundet en dug, hvori der var indsyet fire 24-skillinger; det var nogle, hun havde hem- melig og gik efter. De fortæller ham også, te de havde ladet hende formene hendes gang ved Thorup. Så sætter manden sig en nat der, som hun havde hængt sig, han vilde have talt ved hende. Men hun kom ikke der. Anden nat lægger han sig, som hun havde stået lig, men det var lige nær. Tredje nat lægger han sig på hendes grav, men hun kom ikke nogen af nætterne. Han vilde jo absolut have talt med hende, men Thorup havde jo forment hende det. Så gik han og græd og klagede sig, for han vilde så gjærne have haft ord med hende, og nu gav han sig sådan til at drikke. Han har selv fortalt min fader det hele. Så spurgte han ham om, hvad han vilde have sagt til hende. Ja, han vilde have spurgt hende om, hvordan hun hvilte. Min fader spurgte ham, om han turde det. Ja, han var aldrig det mindste ræd for det, han havde jo aldrig gjort hende nogen fortræd. Han græd så og ønskede: Gid de havde ladet ham vide det. Så reiste han ad Holsten, og endelig kom han igjen som en fordruk- ken galt. Så var der ikke mere at gjøre ved ham. mariane jensdatter, hjerm.
Map