Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00440

Story DS_05_0_00440

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00440

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bjærge
Keywords associated with this story	gård 1 bryde 1 middel 1 formelig 1 ryste 1 gjøre 1 spektakel 1 svire 1 øvrighed 1 tydelig 1 hund 1 put 1 værd 1 slig 1 tyve 1 handle 1 grim 1 betyde 1 rejse 1 holsten 1 hyle 2 velstand 1 hastværk 1 bie 1 bjerre 2 nabogård 1 anstalt 1 snakke 1 længe 1 åbenbare 1 midnat 1 voldsom 2 tidlig 1 trav 1 vare 1 jorde 1 mede 1 kræmmer 1 galop 1 tude 1 fyrretyve 1 muld 1 sjov 1 tu 1 befaling 1 nat 1 have 1 sydostlig 1 pranger 1 kro 2 skelet 1
Text of Danish publication	440. Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjörne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjörne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid för jul gik han hver aften op på bakken og satte sig til hen ved midnat og hylede og tudede i et væk; sådan gjorde han hvert år. Pigen i nabogården sagde en aften: "Det er da en grim hund!" - "Ja, det skal du ikke bryde dig om", sagde konen, "det varer ikke længer end til jul, så er det hele forbi!" og det var det også. Til sidst døde da den gamle hund, men så havde flere i byen fået løsgående hunde, og nu holdt de hver aften i den tid et voldsomt spektakel; de hylede og skreg, og løb bag efter hinanden i trav og galop ned ad bakken og omkring gård- ene, så det rystede under dem. De havde til Jens Kristians en stor bister hund; de var slet ikke bange for tyve eller sligt, fordi han var så bister; han gik jo ude om nætterne, men det kunde ske, når spektaklet var så voldsomt, ogfolk kunde ikke sove for det, at konen kunde sige til manden: "Å, rejs dig og luk hunden ind, at vi da kan få ro!" Når han så gjorde det, knurrede hunden og rejste formelig børster, og så så vild ud, men det fortog sig snart , da den kom i hus. Folk var alligevel ikke egentlig bange, de vænnede sig til det, og hvad det betød, lod de stå ved sit værd. Men så skete det, at Jakob gav sig til at kjøre mulden ud af hans have ud i marken, og da fandt de skelettet af en mand i digesgroben, der var ikke uden en halv alen jord over ham,, og hans ene ben lå op under ham, så det var tydeligt at se, at han var begravet i hastværk. Det blev meldt til øvrigheden, og der kom befaling, at benene skulde jordes i kirkegården. De vilde nok ellers have haft dem ført til Mariager for at få bedömt, hvorlænge de kunde have ligget i jorden, men det var den gamle pastor Bie nok kjed af, at der skulde gjøres så store anstalter, og han fik det lavet sådan, at det ikke skete; men Jakob loden kiste gjøre, som de blev lagt i, og så kom de i kirkegården. Siden den tid var der aldrig sjov eller aliarm af hundene. Det var nok det, der skulde åbenbares. Det er ikke en opdigtet for- tælling, det er lige så sandt, som at vi sidder her. Ja, to nu er alle de gamle mænd jo døde, men ellers blev der snakket om, en tidligere ejer af gården lå altid og handlede og prangede, tu- rede og svirede og sad meget i kroen; og der blev hvisket om, at han en aften havde haft én, en pranger eller kræmmer ude fra Holsten med sig hjem, men ham var der ikke bleven set mere til. En tid efter kom der et kvindfolk til egnen og gik og spurgte om sin sön; hun kunde følge hans spor til Udbynedre kro, men der blev det borte. Folkene i kroen mente og sagde for hende, at han var gået over Nörrefjord (Mariagerfj.) på ise, men hun fandt ham da ikke. Men det har nok været ham, der kom med ud til Bjerre, og manden har så slået ham ihjel og puttet ham ned i digesgroben. Han har jo nok haft penge, og det skulde så være derfra, at de fik deres midler, for för var de så forar- mede, de knåste, men siden havde de sådan en velstand. karen marie rasmussen.
Map