Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00912

Story DS_01_0_00912

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00912

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tommerup
Keywords associated with this story	trold 1 leve 2 iblandt 1 fruentimmer 1 mark 2 hænde 1 opholde 1 kalv 1 vers 1 så 1 usynlig 1 hård 1 ave 2 dand 2 råde 1 skynde 2 ophold 1 fri 1 rede 2 savne 1 stiltiende 2 tungsindig 1 gade 1 bortføre 1 alter 1 smykke 1 båre 1 tvær 1 utålmodig 1 fort 1 al 1 højtid 1 opspørge 1 øverst 1 tavs 1 udslagen 1 vrinsk 1
Text of Danish publication	?912. I en gård i Tommerup øverste gade eller Nör- regade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand opspurgt, dei gav ham råd om, hvordan han skulde få hende igjen. Han skulde tage en vrinsk hest, på hvilken aldrig noget fruentimmer havde redet, og ride op til Strusbjærg på en af de tre store höjtidsaftener, og stiltiende ride tre gange avet om bjærget, så skulde han nok få sin kone at se. Og dersom hun ikke havde levet i bjærget de tre store højtider over, så kunde han frit ride lige hen til hende og stiltiende tage hende op til sig på hesten, hvorpå han skulde ride rask hjem med hende tvært over alle marker og hverken følge vej eller sti. Og når han først havde fået hende bjem, måtte han aldrig sige til hende, at hun skulde skynde sig, ti dersom han sagde det, vilde trolden straks igjen få magt over hende. Men så fremt hun havde været i bjærget de tre store höjtider, kunde hau ikke på den måde få hende der fra igjen. Manden fulgte rådet, og da ban tre gange havde redet avet om bjærget, så han det stå på røde pæle og sin kone gå og dandse runddands iblandt dem med sit lange udslagne hår. Han red da lige hen til konen og greb fat i hendes hår, trak hende op på hesten til sig og red så rask hjem over marken uden at følge vejen. Alle bjærgfolkene løb bag efter ham og råbte höjt: "Rid på det håre, men ikke på det båre (o: på den hårde vej og ikke over de plöjede marker)." Da manden så igjen havde fået sin kone, passede hun rigtig sit arbejde i al ting som för, men hun var dog al tid meget stille og tavs og ligesom tungsindig og særsindet, og når nogen spurgte hende ud om hendes ophold i bjærget, svarede hun al tid med dette lille vers: "Jeg gik mig ud bag Strusbjærg og vilde gj' mine kalle, da kom jeg i såen en dands, den dands forglemmer jeg aller." Da manden sådan havde levet med sin kone i tre samfulde år, hændte det sig en dag, at de skulde til alters. Da kunde det ingen ende få med at få hende smykket. Manden blev til sidst utålmodig og sagde : "Skynd dig nu!" Da han havde sagt dette, blev hun usynlig for ham, og han så hende aldrig mere. Bjærg- manden havde bortført hende, og ingen kunde lære hendes mand, hvorledes han skulde fa hende igjen. Thomas Hansen.
Map