Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00608

Story DS_05_0_00608

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00608

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Stadsgård skov
Keywords associated with this story	skabe 2 trække 1 kjole 1 krave 1 sikker 1 binde 1 redde 2 vædde 1 jesu 1 arbejdsmand 1 kalde 1 træde 1 ørefigen 1 forære 1 silketråd 1 lever 1 nødig 1 engang 1 kok 1 slant 8 måde 1 student 1 spænde 1 stil 1 ledig 1 præst 1 bidsel 1 biskop 3
Text of Danish publication	608. Da Slanter-Lavst gik ude i Århus og var student, gik han op til biskoppen en aften, te sådan og sådan var det, der var tre præster i lag med Fanden der ude ved Studsgård skov, og han skulde se efter at komme ud og redde dem. "Ja, Vorherre skal redde dem, jeg kan ikke." - "Da er det ikke des kjönnere gjort." - "Kan han da, Lars, så vil jeg levere ham heste og vogn at kjøre derud på." Nej, han vilde ikke drage af på andre måder, end biskoppen vilde følge med. "Men det er vel for sildig, når vi kommer." - "Nej," siger han Slanter-Lavst, "det er ikke for sildig, a har bundet sådan for dem, te de skal nok blive stil- let, til a kommer til dem." Der blev jo spændt for vognen, og de kommer kjørende ud så hurtig som dertil. Da de kommer derud, var bogen falden fra de to, og den tredje stod med den i hånden; men ikke han kunde gjøre det mindste med den. Så træder Slanter-Lavst til dem med hans bog og giver med den hver af de to en ørefigen, idet han siger: "Tag nu jer bog i Jesu navn." Så kunde de nok tage bogen, men de kunde jo intet alligevel. Så siger Fanden til ham: "Kommer du nu der, Slanter-Lavst." - Ja, siger han, han skulde nok komme ham i tale. Så gav han sig i lag med ham. Så skulde han skabe sig i et og andet, ja han kunde skabe sig i mange ting, og til sidst vilde han have ham til at gjøre sig om til en hest. Det vilde han nødig have været ved. Da han nu blev en hest, tog Slanter-Lavst en silketråd og lagde et bidsel på ham med den. Da han fik det på ham, så kunde han trække med ham, og han trækkede ham ned til søen og så langt fra Stadsgård, som det var mulig. Der satte han ham så ned i et dyndmorads ved Brabrand sø, så langt fra gården, te der var ikke tanker om, han kunde komme tilbage der til nogen tider. Men han talte alligevel af med ham, at han vilde et kok- ketrin nærmere til gården hvert år. Så kjørte han tilbage med biskoppen, der sörgede for, at han fik et godt kald til sidst. Ja, det var en sikker karl, den Slanter-Lavst. Den ene af præsterne vilde endog have foræret den Slemme både kjole og krave, men han vilde ikke engang have det, for han vilde ikke tage præst- egjerningen fra ham. - Slanter-Lavst havde en arbejdsmand, der vilde stjæle en vædder fra ham, han havde allerede töjret rinket, men han kunde ikke komme af töjrslaget eller få töjret slået ud igjen. Da han nu ikke kunde blive den ledig og ingen steder komme med den, så måtte han blive stående til om morgenen. Da Slanter-Lavst kom, sagde han: "Hvad står du her efter? slå du nu töjret ud og gå efter det, du skal." j. p. r., n.-vissing.
Map