Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00664

Story DS_05_0_00664

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00664

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dalby
Keywords associated with this story	væsen 1 kjole 1 krave 1 råbe 2 tyk 1 dreje 1 bonde 1 nem 1 frygtelig 1 retning 1 farfader 1 hjemvej 1 ær 1 befinde 1 afbrænde 1 rede 1 stund 1 bulder 1 buk 1 bukke 2 gren 1 såkaldt 1 tik 1 va 1 forhekse 1 præst 1 hovning 1 bruse 1
Text of Danish publication	664. En gammel mand, som for en 80 år siden boede i en gård i Dalby, skulde tilsige nogle andre bønder, som boede i Mid- skov, Tarup og Salby (de såkaldte fribønder) til hovning til Schel- enborg. Nu traf det sig, at han fik bud en aften temmelig sildig, og det var tillige noget mørkt. Han var vel ikke så meget for det, men det hjalp ikke, han måtte af sted. Han tog derfor et par heste ud af stalden, satte sig selv på den ene og lod sin sön- nesön Hans, en dreng på ni, ti år, ride den anden. Det gik meget godt, indtil de kom over til Mesinge mølle, hvor vejen til Tarup den gang gik tæt forbi, her havde de nær ikke kunnet komme videre for et syn, de der så. Lige for dem på vejen stod nem- lig 12 præster i kjole og krave, og de hørte siden en underlig brusen i møllen. Skjöndt Bærtel just ikke var af de fejgeste ved lys dag og med levende væsener, så blev han dog lidt ær (bange) ved dette, og han kunde ikke drive hestene af stedet. Da han havde besindet sig lidt, sagde han endelig til drengen: "Ser du ikke de tolv præster, min dreng?" Men han hverken hørte eller så noget. Så gav Bærtel sig til at råbe tre gange: "Er her nog- en fra Tarup, så vilde vi gjærne have bud med." Da han havde råbt den sidste gang, forsvandt præsterne med et frygteligt bulder, og hele møllen stod i lys lue. Han tik da atter hestene i gang og kom ud på natten til Tarup. Her vilde han på ingen måde ind, ti han vidste nok, at det ikke var godt at komme ind til lys, når man havde set sådanne ting. På hjemvejen kom han da snart; men han var som forhekset og foer vild i det tykke mørke, da han kom ud på marken. Da de havde redet omkring en stund, blev drengen vaer, at hans farfader af og til bukkede sig. Han spurgte ham derfor, hvorfor han bukkede sig sådan. "I," svarede den gamle, "vi rider jo i Brolykke skov, og jeg må jo bukke mig for grenene." - "Nej," sagde Hans, vi er rigtig nok langt fra Brolykke skov, vi er jo, tror jeg nok, på Vestermaen." De drejede da om og forsögte en anden retning, men galt var det, og galt blev det, og til sidst vidste hverken manden eller drengen, hvor de var. Da det endelig dagedes, befandt de dem tæt ved Salby, de satte da ud på landevejen og red hjem; men i lang tid gik der megen snak af dette syn. En tid efter tildragelsen afbrændte
Map