Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00935

Story DS_01_0_00935

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00935

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Merløse
Keywords associated with this story	farlig 1 underjordisk 1 bestille 1 ligne 1 skrige 1 bleg 2 dårlig 1 bryde 1 ben 1 låne 1 rigtig 1 nævne 1 eftermiddag 1 hjemad 1 passere 1 tie 1 bæst 1 hort 1 kjælling 2 time 1 forvej 2 hjælpe 1 bånd 1 tilligemed 1 antage 1 ræde 1 slæbe 1 sko 3 sognefoged 1 månelyst 1 søge 1 pege 1 bed 1 tung 2 bagefter 1 begynde 3 gled 3 miste 1 re 1 tojet 1 mat 1 skomager 3 begribe 1 tigge 1 agestol 2 drig 1 forlange 1 følgeskab 1 hjemvej 1 underlig 1 strup 2 meddele 1 brede 2 nødig 1 hid 1 bulder 1 stodder 1 mæle 1 nø 1 læge 1 bagest 1 tik 1 såmænd 1 hin 1 pølse 1 lignelse 1 djævelskab 1 doktor 1 klog 1 polse 1 sta 1 tygge 1
Text of Danish publication	?935. Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo beröjted (berömt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apo- tekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i Søtowde. Vor fa'r var jo så om at få lånt et kjøretöj hos den gamle sognefoged, og vi kom på gled. Kors dog iligevel, hvor han tog imod os! De sagde, at han drak, og det kunde godt ligne til det og havde folk ikke i forvejen sagt os lidt om, hvor- dan han var, så tror jeg, den ækle stodder havde skræm- met livet af mig. "Her kommer de, når det er bagefter!* råbte han. "Hvorfor havde I ikke skoet ordenlig, inden I tog hjemme fra ? Havde I set efter den sortes fjærner bag- ben, så havde I ikke haft nødig at lade smeden i Ud- strup give hende en ny sko! Det sinkede en halv time. havde I taget en fodersæk og en mulepose med, havde I ikke behøvet at bede i Merløse kro!" Det var meget rig- tig, hvad han sagde, vi havde også både fået skoet i Ud- strup og bedet i Merløse, og hvor kunde han nu vide det? Han fortalte, hvordan min dårlighed var begyndt og al ting op og ud og sagde, at han nok kunde hjælpe mig, men at jeg var selv skyld i, at det vilde blive langvarigt, over det, at jeg ikke havde sögt ham lige straks, og hid for ded og for det andet, ja, det var farlig, så han kunde snakke. Det gale gik da noget hen for ham, og så gav han sig til at læse i en stor bog, og aldrig så snart havde han begyndt, för det var, ligesom jeg skulde moste (miste) mit liv, sådan tog smærterne på-'og det havde han sagt mig i forvejen - og skrige turde jeg ikke, det havde han så hårdt forbødet mig, jeg kunde ellers godt haft det nø- dig. Da han var færdig med læsningen, gav han mig noget, jeg skulde tage ind, og noget at smöre med og sagde, at vi ikke skulde bryde os om noget, om vi også så noget på hjemvejen, for nu havde det ingen magt over os, det vilde han være mand for; og så skulde vi da på gled hjemad. Nogen ren tosse var han ikke, om også hau drak, for de måtte bære mig til vognen, da vi tog hjemme fra, og nu kunde jeg stötte så meget på benet, at jeg kunde selv gå ud til vognen, da vi skulde derfra, når bare vor fa'r gav mig en bånd, så meget havde det hjulpet, og jeg kom mig siden i dagetal og havde ro, det havde jeg al- drig haft för, hverken nat eller dag. Der er jo langt til Sotowde fra vort, det var hen ad eftermiddagen, da vi kom der, og det havde begyndt at kvælde, da vi tog derfra, men månelyst var det, det tröstede vi os til. Der var ikke noget i vejen, forend vi kom næsten til Merløse, så horte vi sådan et underligt bulder. "Hvad var dog det?" sagde jeg til vor fa'r, men han sagde ingen ting, for han havde, hvad han kunde bestille med bæsterne, der vel også havde hørt noget, sådan som de gik på tojet. Jeg så mig om, så stod der såmænd to kjællinger med en stor klædekiste og bredte deres linned ud på marken, de skulde vel blege det; det var ikke rigtige mennesker det. Hvor jeg dog blev bange! Da jeg kom hjem, spurgte jeg vor fa'r, om ban ikke havde set noget. Jo, det havde han nok, m< n lian mente, det var bedst at tie med det. Da der var gået nogen tid, tog vor fa'r til SetOWcU for at lade den kloge mand vide, hvordan jeg havde det ; men det havde han sainænd ikke behovet, for den kloge kunde fortælle vor fa'r det meget bedre, end han kunde sige ham det ; men han havde forlangt det, og sa matte vi jo. Han havde og har endnu en broder, som boer der. Og så tik han et kjoretöj fra Krannløse, og skomageren fra Vester-Såby, der vilde ned og snakke med den kloge, tog med tilligemed manden, der ejede kjoretöjet, sa de var tre på vognen. 1 det de kom til dyssen pá Merlose mark. da de skolde hjem, sa siger han, der ejede kjoretöjet, til vor fa'r: "Se der!" og pegede der hen; han så også godt de samme kjællinger, som da jeg var med, de bredte linned ud til bleg \|ia marken, men han sagde ikke neget \\\ det, andet, end at han spurgte skomageren, der sad ene i den bageste agestol, om han kunde se noget; men han sad, ligesom han hverken kunde mule eller tygge dröv, og sagde aldrig et eneste ord. Med det samme blev vogneu så tung, at hestene knap kunde slæbe den frem, men i sta gik den dog ikke. I (len dur gik det lige til Soderup; sá pà én gang gik hestene rask frem, og der var ikke noget at mørke, Nu fik skomageren sit mæle igjen. Aldrig skal skal jeg tage mere til Sotmvde, sagde han, og mi kan jeg ~iLre jer, hvorfor hestene drog sá tungt: \ i Bil kj.ui for en pølse fra Merlose og her til. Den la under min agestol, og her gled den af ; jeg var ikke menneske for at sige noget, så længe den lå aer. Gud fri mig for sådant følgeskab raere!" Man kan nok begribe, at det ikke har været nogen rigtig polse, men noget djævelskab, som de underjordiske havde givet en polses lignelse Der var i Hin tid en apoteker Wengel i Ringsted, der havde ord for at være meget klogere end alle læger. Det her meddelte ?antages at være passeret efter 1855. Flertallet af de nævnte men ?nesker levede endnu i 1888. Chr. Wei8#, Tingerup.
Map