Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00800

Story DS_05_0_00800

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00800

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørlund
Keywords associated with this story	skabe 1 bestille 2 rumsteren 1 herfra 1 forskrækkelig 1 narre 2 stank 1 vælte 1 fald 1 skab 2 skotte 1 hvorhen 1 hund 1 forfærdelig 1 svare 1 tigge 1 holde 1 fortæller 1 bie 1 bondegård 1 påtagen 1 spøge 1 krop 1 haste 1 mindelig 1 ugudelig 1 befordring 1 tude 2 baghjul 1 gjenganger 1 spektakkel 1 frahånd 3
Text of Danish publication	800. Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nör- lund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for ham. Hunden tudede, og der var sådan rumsteren alle steder. Så sendte de bud til Kragelund præst, der var sådan rigtig klog, at han skulde komme og mane ham væk. Han kom og sagde, at han vilde have et rödt skab, der stod på Nörlund, for det, og det lovede de ham også. Men den gang han så havde sat gjengangeren væk, vilde de ikke give ham det. Fordi han nu ikke fik det, sagde han, at de nok skulde få andet at be- stille på Nörlund end at narre ham. Så en aften bad han karlen spænde for og kjøre ud med ham, hvorhen vidste karlen jo ikke. Han kjørte lige til Bording kirkegård. Der bad præsten karlen bie, til han kom tilbage igjen, og gik selv ind på kirkegården. Men karlen vilde se, hvad præsten bestilte der inde, og da så han, at han lå langs hen ad Lundums grav. Karlen sætter sig i en fart op på vognen, og straks kom præsten og sagde, at han skulde kjøre hjem ad lige så stærkt han kunde. Den gang de så kjørte på vejen, hørte de, hvordan hundene begyndte at tude og hyle på Nörlund. Da sagde præsten til karlen: "Da skal jeg svare for, at de nu har fået fremmede på Nörlund. Kort efter at han var kommen hjem, kom de kjørende fra gården med skabet og bad præsten så mindelig om at komme, for nu var det så galt, det havde aldrig været så galt, det var, som hele gården skulde vælte. Præsten sagde, at han ikke kunde have med det at be- stille, da de sådan havde narret ham med skabet, det vilde han ikke gjøre det for. Men så blev de ved at tigge ham så længe, at han lovede det, i fald de nu vilde give ham et par røde stude, de havde. Så lovede de ham dem, blot han vilde tage med. Han kjørte så derover med sin egen befordring. Han gik nu ind og omkring, men hvad han bestilte der inde, så karlen ikke til, for han blev holdende i gården. Derefter kom han ud og sagde til karlen, om han i en hast vilde tage det frahånds baghjul af og kaste det i bagvognen. Så skulde han kjøre lige så stærkt som han kunde og ikke se sig tilbage. Men karlen kunde alligevel ikke dy sig, han skottede tilbage, og da så han, at det frahånds hjul (det, der løb) var lige så gloende. Den gang de så kom i præstegården, sagde præsten, at han skulde så snart som mulig spænde fra og få hestene ind. Da han kom tæt hen til stalddör- en, blev der sådan en stank i gården, at det var forfærdeligt. Siden den tid mærkede de ikke noget til Lundum på Nörlund. Fortælleren mener, at der var kommet et andet hjul i det frahånds hjuls plads, og at det var den Slemme selv, der havde påtaget sig skikkelse af et hjul. o. chr. b.
Map