Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00862

Story DS_05_0_00862

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00862

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hæstrup
Keywords associated with this story	ligne 1 trække 1 stille 1 dag 1 våge 1 rage 1 brække 1 jage 2 skride 1 skrive 1 skjælde 2 træffe 1 nedgang 1 sol 1 time 4 hjælpe 1 skind 5 gårdmand 1 frelse 2 rar 1 kjæppe 1 låg 1 torden 1 true 1 fly 1 pille 1 hytte 1 grim 1 plov 1 løse 1 husbond 1 rejse 1 beholde 1 læse 1 lukker 1 rest 1 smal 1 vare 1 betænke 1 kreds 1 heldig 2 akkord 1 person 1 altergulv 1 vag 1 kirkegulv 1 lysse 1 lukke 1 behjælpelig 1 jamen 1 kirkedør 1 ligkiste 3 lyst 1 begravelse 1 rigelig 1 tæjje 1
Text of Danish publication	862. Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjör mig, for a kan ikke." - "Ja", siger herre- manden, "du kan gjøre mig én tjeneste, og vil du det, så skal a gjøre dig til en rig mand." - "Ja, det vil a godt, for a er vag ved det, men a må så have at vide, hvad det er." - "Det er, at du skal våge over min ligkiste den første nat, a bliver sat i begravelsen." Det var han ikke lysten ved. "Nu kan du betænke dig på det og snakke med din kone om det, og så kan du komme igjen i morgen og sige besked." Han kommer hjem og siger det til konen. Det var nu skjönt nok at få de penge, og de bliver enige om det. Han går da atter derop og erklærer, at han vil gå ind på det. "Så er gården din, du er i", siger herremanden, "og du kan komme op til mig og få, hvad du rester, af korn og plov- og harvetöj." Der går så nogle år hen, og manden i Lund- ergård bliver en bovn mand. Men så jager herremanden til at dø. Det træffer sig nu så heldigt, at gårdmanden kommer til at snakke med præsten om dether, han er gået ind på. "Nå, det er endda ikke så rar en sag, men det er heldigt for dig, at du er kommen til at fortælle mig det; jeg får at være dig noo kon behjælpelig, ellers går det ikke godt med dig. Nu må de lade ligkisten blive stående på altergulvet den første nat, og så skal jeg møde ved solens nedgang." Det gjör han også, og de går ind i kirken. Ligkisten var jo stilt an, og der brændte lys der inde. Så flyer præsten ham en bog, han skal sidde og læse i, og så giver han ham en krogkjæp. Derefter skriver han en kreds omkring ham, og den må han ikke gå uden for. "Nu bliver du der siddende i kredsen og læser, der kommer vel én og anden, der ligner mig, og det kan komme til at se slemt ud, men du bliver siddende, til der kommer én og tager ved dig, og det er mig, for ingen anden kan komme inden i kredsen. Den kjæp må du nok rage til dig med, hvad du kan, når du blot bliver siddende." Så rejser præsten af, og Jens bliver siddende. Hen på aftenen kommer der én og lukker kirkedøren op, og en sort skikkelse skrider op imod ham. "Hvad sidder du her efter? vil du se, du piller af ud!" - "Nej, her vil a blive siddende," siger Jens. "Hvad er det for en bog, du har? kom med den." - "Nej, a beholder bogen." Så var det for ham, som det hyt ham op og ned, men han blev da siddende. Endelig rejser den anden af. Da bliver der sådant en lyssen og torden og ondt vejr, og det var, som kirken gav sig og vilde ramle sammen om ham. En times tid efter fik det da ende, og det kom til at se noget skik- keligt ud med vejret igjen. Så gik der atter en times tid, og da var det, som det begyndte at dages. "Nu er a vel snart færdig," tænkte han. Da lukkedes dören op, og præsten kom ind. Jens tænkte igjen: "Nu kommer han her op og løser mig ud", og personen kom også. "Nå, bitte Jens, det har vel været en lang nat for dig." - "Ja, det har". - "Rejs dig nu og kom." - "Nej, a kan ikke rejse mig, för du kommer og hjælper mig op." - "Da kan du nok se, det er præsten." - "Jamen, så må i komme og tage ved mig." Så begynder han at skjælde ud, og endelig rejser han. Då varer det et stort tag. Et par timer eller noget efter så kommer der tre mand op ad kirkegulvet. Da de fik skjældt ud så meget, de vilde, brækker de låget af kisten og giver dem til at tage skindet af herremanden. Da de blev så færdige med det, te der var kun en smal tæjj tilbage, dratter skindet ned på gulvet for dem. Så jager Jens til med hans krog- kjæp og trækker det ind til sig. Hvad de ikke havde været gale för, så blev de nu. De vilde have truet ham til at give skindet fra sig, men det kunde de nu ikke, og så går de. Et par timer efter blev det virkelig dag, og såokom præsten. "Nå, Jens, hvor- dan har du haft det i nat?" - "A, så som så," siger han. "Hvad er det da?" - "Ja, de tog skindet af husbond, og det var grimt at se på, men så faldt det fra dem, og a fik det trukken til mig med kjæppen." - "Ja, klogt gjorde du, for nu har du frelst herremanden." Han havde gjort en akkord med Fanden, og da han ikke kunde få andet af ham, så vilde han have skindet. Men da de nu tog det, så fik han ingen ting. Præsten gik så ind til ham i kredsen og hjalp ham op. Han fulgte så med præsten hjem. "Havde du ikke lyd mig, havde Fanden også taget dig, men nu er I frelst både to. Se, nu har du rigelig tjent det, du har fået af herremanden."
Map