Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00895

Story DS_05_0_00895

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00895

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vilslev
Keywords associated with this story	nadver 1 gammel 1 spille 1 skikkelse 1 hente 1 nøgle 1 ilav 1 sky 1 uhyre 1 avlskarl 1 hav 1 tyve 1 arm 1 vove 1 dristig 1 dat 1 præse 1 vai 1 hænge 2 glemme 1 jomfru 1 stop 1 fin 1 friske 1 spise 1 snakke 1 forholde 2 sætte 1 underretning 1 ældgammel 1 tosset 1 sjov 1 tårn 3 borgestue 1 tilgive 1 rådden 1 egård 1
Text of Danish publication	895. En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præste- gården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på Vilslev kirk- egård og fandtes at være aldeles frisk. De havde så sendt bud efter præsten, og han var kommen og havde snakket med mænd- ene om, hvordan det forholdt sig. Endelig var der en ældgammel mand, der sagde:"Det kan a give underretning om. Han hedder Per Vinter, og a kan endog gjenkjende ansigtstrækkene. Hav a var nogle og tyve år, da tjente en Jyllandskarl her, og han spillede kjæreste med en pige og lovede bestemt, at han skulde ikke svige hende, ellers vilde han ikke rådne i jorden. Men han glemte hende alligevel, og pigen blev tosset. Knap efter blev han syg og døde og blev begravet, og det er nu ham, der atter er kastet op." Da de hører nu det, bliver de ældste mænd og præsten enige om, at de fik en gammel kiste tømret sammen og lagde ham i, og så skulde han sættes ind i tårnet bag i kirken. Så stod altså nu Per Vinter der. Da siger avlskarlen til jomfruen: >Tör du vove at hente Per Vinter?" Ja, hvad han vilde give ud? "Et par fine tötler," siger han. Så skulde det også ske. Hun går ind og henter kirkenöglen, som jo vai i præstegården, og sålister hun ind i tårnet, tager liget op af kisten og går ned i borgestuen med det. Huu! de tog på i vilden sky, da hun kom. Præsten hører det og vil ned og se. "Hvad er det dog?" siger han. Ja, de fortæller det. "Hør, jomfru, vil du nu tage ham og lægge ham op igjen, så vil jeg give dig mere, end 10 töfler kan være." Hun går også op og lægger ham. Men da hun nu vil til at gå igjen, slår han armene sammen om hende. "Nu har du haft sjov," siger han, "nu kan du nok gå et ærende for mig. Gå nu op i den tredje kvindestoi fra æ brigs og spörg den skikkelse, der sidder, om hun vil tilgive mig." Hun går også der op og kom- mer frem med spörgsmålet. "Nej," siger det helt hårdt. Så vil hun gå ud. Men stop, han hænger sig anden gang på ryggen af hende. Det går al lige sådan som sidst, hun må op og spörge nok en gang, og får det samme svar. Hun vil atter ud, men Per Vinter kommer igjen og siger: "Nu går du der op den tredje gang og sig så, at vil hun ikke for min skyld, så skal hun for Guds skyld." Så går hun igjen. "Jo, for hans skyld skal det ske," svarer skikkelsen. Så kan hun gå, hvor hun vil. Nu går hun hjem i præstegården og hænger nøglen. "Hvordan gik det?" siger præsten. Ja, hun fortæller det jo, og var nu bleven meget syg. Præsten gik næste morgen op i kirken tillige med et par gamle agtværdige mænd og finder et muldskud inde i tårnet i stedet for Per Vinter. "Hvordan forholder det sig?" siger mænd- ene. "Ja, det er over tiden, han skulde have været stöv for længe siden." jörgen jörgensen, jærnellnd.
Map